Annonce
Indland

PORTRÆT: Manu Sareen får ministerpost med tyngde

Manu Sareen får ministerpost med tyngde

Manu Sareen fortsætter som ligestillingsminister, men bytter kirkeministeriet ud med social- og børneområdet.

Nuværende kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) bliver ny social-, ligestillings- og børneminister efter Annette Vilhelmsen (SF).

Han får dermed en ministerpost med mere tyngde, og træder altså et skridt frem i regeringshiearkiet.

46-årige Manu Sareen har siddet som ligestillings- og kirkeminister samt minister for nordisk samarbejde siden Folketingsvalget i efteråret 2011.

Kirkeministeriet flyttes nu over til Kulturministeriet, som hører under Marianne Jelved (R).

Manu Sareen blev født i Indien og kom til Danmark i 1971, hvor han voksede op i København. Han er uddannet socialpædagog og konfliktmægler og blev i 2008 statsrevisor.

I en årrække arbejdede han som etnisk konsulent for Københavns Kommune.

Som kirkeminister har Sareen gjort sig bemærket, da han stod bag kirkevielse af homoseksuelle. En beslutning, som fik international opmærksomhed, men ikke blev mødt med uddelt begejstring blandt nogle præster, som afviser at vie homoseksuelle.

Manu Sareen gjorde sig samtidig inhabil i spørgsmålet omkring kirkelukninger.

Den radikale minister havde i et interview sagt, at han ville følge indstillingen fra Københavns Stift og godkende lukningen af et antal kirker.

Ifølge forvaltningsloven må en minister dog ikke på forhånd sige, at han har tænkt sig at træffe en beslutning i en sag. I så fald skal ministeren erklæres inhabil.

Dermed måtte Manu Sareen aflevere det centrale opgør om kirkelukninger til kulturminister Marianne Jelved.

Han har tidligere været gruppeformand og altså politisk leder for Det Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation.

Manu Sareen har også skrevet flere fag- og børnebøger, og i 2010 modtog han Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris for serien om Iqbal Farooq.

Ved Folketingsvalget i 2011 fik han 14.505 personlige stemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce