Annonce
Nyborg

Porsmose: Som forventet

Leder af Nyborg Slot, Mette L. Thøgersen, ariktiet Lars Juel Thiis, Cobo Arkitekter og museumsdirektør Erland Porsmose ser på modellen for det Nyborg Slot. Billedet er taget den dag, det endelige projekt blev præsenteret for offentligheden. Det var i juni 2019. Arkivfoto: Carsten Olsen.
Museumsdirektør Erland Porsmose er fortrøstningsfuld efter at have læst klagerne over tilladelserne til slotsbyggeriet.

Nyborg: Diskussionen om det nye Nyborg Slot har bølget frem og tilbage i flere år, og Østfyns Museer havde regnet med, at nogen ville klage over fredningsmyndighedernes tilladelser til byggerierne ved Nyborg Slot.

Fire klager blev det til fra landsdækkende og en enkelt lokal forening, og de skal nu gennemgås og behandles først i Slots og Kulturstyrelsen og afgøres endeligt i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagerne handler om de dispensationer, Slots og Kulturstyrelsen som myndighed for bygningsfrening og fortidsmindefredning har givet.

- Jeg synes, det er lidt som forventet. Der er kommet fire klager, hvoraf de to er fra nye foreninger, der er oprettet i forbindelse med debatten om Nyborg-projektet, siger Erland Porsmose med henvisning til Kultur&Arv og Foreningen til Nyborgs Forskønnelse.

- Jeg synes i øvrigt klagerne er meget generelle og nærmest led i den debat, der er om slotsprojektet, siger Erland Porsmose.

Direktøren lægger ikke skjul på, at han er mere ærgerlig over, at også en forening som Europa Nostra blander sig i koret af kritikere af Nyborg store slotsprojekt.

- Jeg har fuld respekt for, at klagenævnet nu skal se på klagerne, men jeg tror ikke, det kommer til at betyde, at vi skal træde på bremsen. Fredningsmyndighederne har gjort deres forarbejde så grundigt, at klagerne næppe kan pege på noget, der ikke allerede har været tænkt på, siger museumsdirektøren, der er en af primus motorene bag ideen om at tilføje udstillingsbygning, ringmur og højere tårn til Nyborg Slot for bedre at kunne formidle stedets vigtige rolle i Danmarkshistorien i middelalderen.

Erland Porsmose skal nu lige som alle andre vente på klagenævnets afgørelse, der ventes i februar 2020, men tiden frem til da behøver ikke være spildt, siger han.

- Der er lavet så meget om på det oprindelige vinderprojekt, inden vi kunne få dispensationerne, at det kræver en masse ny projektering, før arbejdet kan sendes i udbud, siger Erland Porsmose.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce