Annonce
Rejser

Populært Ø-pas bliver forbedret for 1,5 millioner kroner

Ø-passet bliver i år trykt i omkring dobbelt så stort et oplag som sidste år. Første oplag bliver på 35.000 eksemplarer. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Sidste år blev ø-passet udsolgt, derfor bliver det i 2019 trykt i omkring dobbelt så stort et oplag. Med halvanden million kroner i støtte skal informationer til ø-turister styrkes igennem blandt andet en digital platform og loyalitetsklub.

Ø-passet er et lille rødbrunt hæfte, som turister kan pakke i tasken, når de tager på ø-hop til 37 danske øer. I passet finder de info om alle øerne og plads til at markere hvert besøg med en ø-silhuet på siderne. Lidt ligesom man som regel får et stempel i sit pas, når man lander i en lufthavn. Ø-passet var så populært sidste år, at det centrale lager måtte melde udsolgt i slutningen af sommeren. Derfor vil der til den kommende sæson blive trykt dobbelt så mange.

- På den måde er vi godt rustet til højsæsonen, fortæller Noa Jankovic, der er kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd.

Annonce

Ø-passet

Ø-passet er et lille hæfte med inspiration til at besøge 37 danske øer.

Der står oplysninger om øerne, færgeruter, sejlafstand og -tid, antal beboere, øens størrelse og beskrivelser til aktiviteter.

På færgen eller på havnen finder man en plade med øens silhuet, som man kan gnide over på passets sider.

Ø-passet blev indført af Sammenslutningen af Danske Småøer. I dag er det Landdistrikternes Fællesråd, der administrerer det.

Læs mere på www.oepas.dk, hvor passet kan bestilles.

Velkommen til et ø-fællesskab

Men et større oplag er ikke den eneste nyhed. Med halvanden million kroner i støtte fra Nordea-fonden og Erhvervsministeriets Landdistriktspulje skal Ø-passet forbedres på tre områder. For det første bliver den digitale del forbedret.

- Der vil stadig være et fysisk pas med mulighed for at få et stempel, men samtidig videreudvikler vi hjemmesiden, så den byder på interaktive kort, videoer, nye billeder og beskrivelser. Sådan så man som potentiel turist har bedre mulighed for at se, hvordan det er på øerne, fortæller Noa Jankovic.

For det andet skal informationen på øerne styrkes. Det bliver den ved hjælp af infostandere, der bliver sat, der hvor færgen lægger til. Det tredje fokus sigter på at skabe et fællesskab for ø-turister og virksomheder.

- Det bliver en loyalitetsklub, som man kan melde sig ind i og på den måde få info om, hvad der rører sig på øerne, fortæller han.

Info samlet ét sted

De tre områder bliver samlet på hjemmesiden, der skal samle alle de oplevelser, som øerne tilbyder. I dag skal man selv researche sig frem til, hvad der sker på øerne, men i fremtiden skal man kunne søge på en oplevelse – for eksempel lokal historie eller surfing – og kunne se, hvilke øer, der har de aktiviteter.

- Det bliver i øjenhøjde med ø-gæsterne, som vil møde mere end bare en præsentation, men information målrettet det, folk gerne vil opleve, fortæller Noa Jankovic.

Derudover resulterer et samarbejde med de to kvinder bag formidlingsprojektet Ødysséen, at interesserede vil kunne opleve foredrag om deres rejse rundt i det danske ø-rige.

- De holder blandt andet foredrag I København og Aarhus med henblik på at få de unges øjne op for, hvad øerne har at byde på, forklarer han.

Resultatet af forbedringerne forventes at være klar til maj inden højsæsonen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce