Annonce
Rejser

Populært Ø-pas bliver forbedret for 1,5 millioner kroner

Ø-passet bliver i år trykt i omkring dobbelt så stort et oplag som sidste år. Første oplag bliver på 35.000 eksemplarer. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Sidste år blev ø-passet udsolgt, derfor bliver det i 2019 trykt i omkring dobbelt så stort et oplag. Med halvanden million kroner i støtte skal informationer til ø-turister styrkes igennem blandt andet en digital platform og loyalitetsklub.

Ø-passet er et lille rødbrunt hæfte, som turister kan pakke i tasken, når de tager på ø-hop til 37 danske øer. I passet finder de info om alle øerne og plads til at markere hvert besøg med en ø-silhuet på siderne. Lidt ligesom man som regel får et stempel i sit pas, når man lander i en lufthavn. Ø-passet var så populært sidste år, at det centrale lager måtte melde udsolgt i slutningen af sommeren. Derfor vil der til den kommende sæson blive trykt dobbelt så mange.

- På den måde er vi godt rustet til højsæsonen, fortæller Noa Jankovic, der er kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd.

Annonce

Ø-passet

Ø-passet er et lille hæfte med inspiration til at besøge 37 danske øer.

Der står oplysninger om øerne, færgeruter, sejlafstand og -tid, antal beboere, øens størrelse og beskrivelser til aktiviteter.

På færgen eller på havnen finder man en plade med øens silhuet, som man kan gnide over på passets sider.

Ø-passet blev indført af Sammenslutningen af Danske Småøer. I dag er det Landdistrikternes Fællesråd, der administrerer det.

Læs mere på www.oepas.dk, hvor passet kan bestilles.

Velkommen til et ø-fællesskab

Men et større oplag er ikke den eneste nyhed. Med halvanden million kroner i støtte fra Nordea-fonden og Erhvervsministeriets Landdistriktspulje skal Ø-passet forbedres på tre områder. For det første bliver den digitale del forbedret.

- Der vil stadig være et fysisk pas med mulighed for at få et stempel, men samtidig videreudvikler vi hjemmesiden, så den byder på interaktive kort, videoer, nye billeder og beskrivelser. Sådan så man som potentiel turist har bedre mulighed for at se, hvordan det er på øerne, fortæller Noa Jankovic.

For det andet skal informationen på øerne styrkes. Det bliver den ved hjælp af infostandere, der bliver sat, der hvor færgen lægger til. Det tredje fokus sigter på at skabe et fællesskab for ø-turister og virksomheder.

- Det bliver en loyalitetsklub, som man kan melde sig ind i og på den måde få info om, hvad der rører sig på øerne, fortæller han.

Info samlet ét sted

De tre områder bliver samlet på hjemmesiden, der skal samle alle de oplevelser, som øerne tilbyder. I dag skal man selv researche sig frem til, hvad der sker på øerne, men i fremtiden skal man kunne søge på en oplevelse – for eksempel lokal historie eller surfing – og kunne se, hvilke øer, der har de aktiviteter.

- Det bliver i øjenhøjde med ø-gæsterne, som vil møde mere end bare en præsentation, men information målrettet det, folk gerne vil opleve, fortæller Noa Jankovic.

Derudover resulterer et samarbejde med de to kvinder bag formidlingsprojektet Ødysséen, at interesserede vil kunne opleve foredrag om deres rejse rundt i det danske ø-rige.

- De holder blandt andet foredrag I København og Aarhus med henblik på at få de unges øjne op for, hvad øerne har at byde på, forklarer han.

Resultatet af forbedringerne forventes at være klar til maj inden højsæsonen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce