Annonce
Nordfyn

Populær drengerøvsaften afholdes igen: Skydesimulator, sømblokdyst og stegt flæsk med persillesovs

Så dækkes der snart igen op til drengerøvsaften i Grindløse Sognegård. 60-70 mænd i forskellige aldre plejer at være med. Foto: Privat
Grindløse og Omegns Borgerforening inviterer til drengerøvsaften med skydesimulator, racerbilssimulator, sømblokkonkurrence, bobspil og stegt flæsk med persillesovs.

Grindløse: Lørdag den 29. februar klokken 17.30 står den igen på mandehørm i Grindløse Sognegård.

Grindløse og Omegns Borgerforening inviterer til drengerøvsaften med skydesimulator, racerbilssimulator, sømblokdyst, bobspil og stegt flæsk med persillesovs.

Aldersgruppen spænder fra 18 til over 80 år, og der bliver hygget på kryds og tværs mellem generationerne. Deltagerne kommer fra hele Nordfyn og sågar også fra andre dele af Fyn.

- Vi har afholdt drengerøvsaften i hvert de sidste ti år. Vi plejer at være mellem 60-70 stykker, så det er faktisk helt godt. Vi kan være 80-90 mennesker i sognegården, så endnu flere er meget velkomne, fortæller Peter Horskjær Rasmussen.

Allerede nu er lige under 60 personer tilmeldt dette års drengerøvsaften. Det koster 150 kroner per person at være med. Tilmelding skal ske til Peter Horskjær Rasmussen på telefon 25 23 21 46 - senest den 22. februar.

Overskuddene fra de andre år er blandt andet gået til en ny hjertestarter i Grindløse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce