Annonce
Faaborg-Midtfyn

Politiker med 26 procent fravær: Arbejde, politik og 'det at være menneske' skal hænge sammen

Tanja Kromann Clausen (A) til et kommunalbesyrelsesmøde tidligere på året. Foto: Kim Rune
Tanja Kromann Clausen fra Socialdemokratiet er topscorer på listen over fraværende politikere. Begrundelsen er det krævende arbejdsliv, som skal balanceres med det politiske liv og hverdagen. Hun forsikrer dog vælgerne om, at hun gør sit ypperste for at repræsentere dem i kommunalpolitikken.

Faaborg-Midtfyn: En opgørelse over politikernes fravær og delvise fravær i Faaborg-Midtfyn Kommune for 2018 og 2019, som avisen har lavet, viser, at den største synder er Tanja Kromann Clausen (S). Hun er den politiker, der oftest kommer for sent, går før slutningen af møde eller helt udebliver fra møderne i kommunalbestyrelsen og i de politiske udvalg. Ikke den førsteplads, man som politiker angiveligt ønsker sig allermest.

Tanja Kromann Clausens samlede fraværsprocent er på lige under 27 procent. Det får da også en af de andre politikere i gruppen til at stoppe op og tage et ekstra kig.

- Der kan være mange gode grunde til, at man ikke kan nå det, men næsten 27 procent - det må være det kritiske punkt, siger den meget mødestærke Anne Møllegaard Mortensen (O), som intet fravær har i hele 2018 og 2019.

Tanja Kromann Clausen forklarer til avisen, at hun gør hun sit bedste, men at hendes arbejde som uddannelseskoordinator på Nyborg Ungdomsskole stjæler tid.

- Hvorfor ligger du nummer 1 på denne liste?

- Det hele skal hænge sammen. Mit private arbejdsliv, mit politiske liv og det at være menneske. Man skal finde den rette balance i livet.

- Mange af de andre politikere har jo også job, som de passer.

- Jeg tænker ikke så meget på, hvad de andre gør. Jeg går ikke og kigger på, om de er der, og jeg går ikke og sammenligner os (politikerne i kommunen red.) med hinanden. Jeg gør bare det bedste, jeg kan.

- Er der nogle særlige udfordringer eller andet, der har gjort, at du ikke kan komme så meget som de andre?

- Nej, jeg har ikke haft noget særligt. Som jeg sagde, så gør jeg bare mit bedste. Det er det, jeg kan tilbyde.

- Hvad vil du sige til alle de vælgere, der har stemt på dig, og som måske forventer, at du er der mere?

- Jeg har været der langt det meste af tiden, og jeg forsøger at være der så meget, som mit arbejdsliv og private liv tillader det. Samtidig vil jeg sige, at udvalgsmøderne ofte ligger på dårlige tidspunkter i løbet af formiddagen, og det passer dårligt, i forhold til at jeg også skal passe mit arbejde. Det har jeg også gjort klart flere gange.

- Er det okay at have en fjerdedel fravær?

- Jeg synes ikke, du kan sige, at jeg har en fjerdedel fravær. Nogle gange bliver jeg eksempelvis nødt til at køre 15 eller 30 minutter før for at komme på arbejde, og så giver du mig fravær. Så jeg synes, at statistikken er misvisende.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Mindeord For abonnenter

Mindeord: I byrådssalen boltrede Per Berga sig som en fisk i vandet

Annonce