Annonce
Faaborg-Midtfyn

Politiker med 26 procent fravær: Arbejde, politik og 'det at være menneske' skal hænge sammen

Tanja Kromann Clausen (A) til et kommunalbesyrelsesmøde tidligere på året. Foto: Kim Rune
Tanja Kromann Clausen fra Socialdemokratiet er topscorer på listen over fraværende politikere. Begrundelsen er det krævende arbejdsliv, som skal balanceres med det politiske liv og hverdagen. Hun forsikrer dog vælgerne om, at hun gør sit ypperste for at repræsentere dem i kommunalpolitikken.

Faaborg-Midtfyn: En opgørelse over politikernes fravær og delvise fravær i Faaborg-Midtfyn Kommune for 2018 og 2019, som avisen har lavet, viser, at den største synder er Tanja Kromann Clausen (S). Hun er den politiker, der oftest kommer for sent, går før slutningen af møde eller helt udebliver fra møderne i kommunalbestyrelsen og i de politiske udvalg. Ikke den førsteplads, man som politiker angiveligt ønsker sig allermest.

Tanja Kromann Clausens samlede fraværsprocent er på lige under 27 procent. Det får da også en af de andre politikere i gruppen til at stoppe op og tage et ekstra kig.

- Der kan være mange gode grunde til, at man ikke kan nå det, men næsten 27 procent - det må være det kritiske punkt, siger den meget mødestærke Anne Møllegaard Mortensen (O), som intet fravær har i hele 2018 og 2019.

Tanja Kromann Clausen forklarer til avisen, at hun gør hun sit bedste, men at hendes arbejde som uddannelseskoordinator på Nyborg Ungdomsskole stjæler tid.

- Hvorfor ligger du nummer 1 på denne liste?

- Det hele skal hænge sammen. Mit private arbejdsliv, mit politiske liv og det at være menneske. Man skal finde den rette balance i livet.

- Mange af de andre politikere har jo også job, som de passer.

- Jeg tænker ikke så meget på, hvad de andre gør. Jeg går ikke og kigger på, om de er der, og jeg går ikke og sammenligner os (politikerne i kommunen red.) med hinanden. Jeg gør bare det bedste, jeg kan.

- Er der nogle særlige udfordringer eller andet, der har gjort, at du ikke kan komme så meget som de andre?

- Nej, jeg har ikke haft noget særligt. Som jeg sagde, så gør jeg bare mit bedste. Det er det, jeg kan tilbyde.

- Hvad vil du sige til alle de vælgere, der har stemt på dig, og som måske forventer, at du er der mere?

- Jeg har været der langt det meste af tiden, og jeg forsøger at være der så meget, som mit arbejdsliv og private liv tillader det. Samtidig vil jeg sige, at udvalgsmøderne ofte ligger på dårlige tidspunkter i løbet af formiddagen, og det passer dårligt, i forhold til at jeg også skal passe mit arbejde. Det har jeg også gjort klart flere gange.

- Er det okay at have en fjerdedel fravær?

- Jeg synes ikke, du kan sige, at jeg har en fjerdedel fravær. Nogle gange bliver jeg eksempelvis nødt til at køre 15 eller 30 minutter før for at komme på arbejde, og så giver du mig fravær. Så jeg synes, at statistikken er misvisende.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce