Annonce
Faaborg-Midtfyn

Politisk splittelse: Mindretal ville redde konkursramt fritidscenter

Torben Smith (SF) stemte sammen med syv andre i kommunalbestyrelsen for at give to millioner til Midtfyns Fritidscenter for at undgå en konkurs. Arkivfoto
Otte politikere ville redde Midtfyns Fritidscenter fra konkurs ved at give en ekstra bevilling på godt to millioner kroner. De tager nu bladet fra munden efter flere dages tavshed.

Ringe: Der har været ret så stille fra politisk side i kølvandet på konkursbegæringen af Midtfyns Fritidscenter. Kun borgmester Hans Stavnsager (S) har måtte udtale sig om sagen, og om de forhandlinger der har fundet sted mellem kommunen og fritidscentret i forsøget på at redde centret fra en konkurs.

Men fredag eftermiddag tog otte kommunalbestyrelsesmedlemmer bladet fra munden, og i et indlæg til avisen oplyser de, at et mindretal, bestående af de otte politikere, faktisk var indstillet på at redde centret fra konkurs ved at give en ekstrabevilling på cirka to millioner.

Blandt de otte er Torben Smith (SF).

- Vi går ud med det her nu, fordi det åbenbart er kendt rundt om i byen, at der har været et mindretal, der gerne ville hjælpe med det nødvendige beløb. Vi synes, at folk har krav på at vide, hvem det var, siger Torben Smith.

Annonce
Fritidscentret er stadig åbent, selv om det er gået konkurs. Hvor længe kommunen har sikret de ansattes løn, det er dog uvist. Arkivfoto: Lasse Hansen

Splittede partier

Et flertal, bestående af blandt andet alle socialdemokraterne, var stemt for at give fritidscentret et beløb på 600.000 kroner. Som tidligere fortalt var det ikke nok for fritidscentrets bestyrelse til at sikre en fortsat drift.

- Vi har stemt for at give 600.000 kroner, for det var det samme procentuelle tal, som vi gav til Forum Faaborg (400.000 kroner, red.), lyder det fra den netop nyvalgte gruppeformand for Socialdemokratiet Anstina Krogh.

- Vi synes selvfølgelig også, at det er rigtig ærgerligt, at Midtfyns Fritidscenter er gået konkurs. Men hver eneste gang vi skal give nogle penge til fritidscentret, så skal vi tage dem fra nogle andre, og 600.000 kroner var, hvad vi havde mulighed for.

- Men 600.000 kroner var ikke nok til at undgå en konkurs. Hvordan forholder du dig til det?

- Nu er der jo en forhandling i gang (mellem kurator og direktionen i Faaborg-Midtfyn, red.), og vi håber på et godt resultat, så alle borgere og foreninger fortsat kan anvende de faciliteter, der er, siger den socialdemokratiske politiker.

Kim Aas Christensen (S) sad som repræsentant for kommunalbestyrelsen i fritidscenterets bestyrelse.

- Personligt har det været en ubehagelig oplevelse. Det har ikke været let at sidde i den position, siger han om sine to roller.

- Men har du ikke haft et ansvar i det her?

- Jo, man har altid et ansvar. Det har vi både haft i bestyrelsen i fritidscenteret, og det har alle i kommunalbestyrelsen, som har været med til at træffe beslutninger, der er ført til det her, siger Kim Aas Christensen.

Splittet Venstre

Hos Venstre var der stor splittelse.

- Vi har snakket om det i gruppen, og så er det hver enkelts mavefornemmelse, der har været afgørende, siger gruppeformanden, der gerne sætter ord på sin egen holdning.

Søren Kristensen var en af de tre Venstrefolk, der stemte for at give et par millioner til det økonomisk trængte fritidscenter.

- Det giver for meget uro, og det har vi ikke brug for. Det sender et skidt signal til borgere og foreninger, men også for så vidt angår vores udviklingsstrategi, at der er usikkerhed om et fyrtårn som Midtfyns Fritidscenter.

- Vi havde tillid til, at det kunne køre videre herfra. Vi er også af den overbevisning, at det kan koste kommunen lige så mange penge alligevel. Det ved vi selvfølgelig ikke endnu, men det formoder vi, og så ville vi hellere give dem til centret nu, understreger Søren Kristensen.

Det politiske mindretal, der stemte for at give Midtfyn Fritidscenter en økonomisk indsprøjtning på to millioner, består af Åge Priisholm (DF), Søren Kristensen (V), Kristian Nielsen (V), Bo Petersen (V), Mads Holdgaard (AL), Anna Mette Borring (RV), Søren Clemmensen (C) og Torben Smith (SF).

Avisen har forsøgt at få en kommentar fra borgmester Hans Stavnsager (S) og formand for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget Anne Møllegaard (DF), men det har ikke været muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce