Annonce
Odense

Politisk flertal: Skal Odense Symfoniorkester være selvejende?

Med Socialdemokratiets og Konservatives nye spareplan skal Odense Symfoniorkester spare 3 mio. kr. om året i stedet for halvanden, men det politiske flertal har flere planer for orkestrets fremtid. Arkivfoto:
I den endelige spareplan må Odense Symfoniorkester holde for med tre mio. kr. - eller dobbelt så meget som i første oplæg. - Vi har ikke forholdt os til, om der skal brugerbetaling på nogle af de koncerter, der indtil nu har været gratis, siger Kristian Guldfeldt (K).

Blandt de store aktører, der bliver ramt hårdest af sparekniven i Odense i de kommende år, er Odense Symfoniorkester.

I første omgang kunne orkestret se frem til en besparelse på 1,5 mio. kr. om året ud af sit samlede budget på 64 mio. kr. - heraf 33,6 mio. kr. fra kommunekassen - men det har Socialdemokratiet og Konservative skruet op, så der i stedet bliver tale om tre mio. kroner. Altså cirka dobbelt så meget.

Hvordan besparelsen skal udmøntes, har orkestret frie hænder til at beslutte. I første oplæg var det ellers en betingelse, at pengene skulle findes blandt antallet af musikere, men i det færdige oplæg er der ingen krav.

- Vi har ikke forholdt os til, om der skal være brugerbetaling på nogle af de koncerter, der indtil nu har været gratis, siger Kristian Guldfeldt (K).

Til gengæld har det politiske flertal bag den ny kulturspareplan overvejet, om symfoniorkestret skal være selvejende.

Annonce

Man kan næsten ikke ikke have noget imod at få tilført en professionel bestyrelse, for det er jo reelt at få ekstra ressourcer tilført.

Anders W. Berthelsen (S), medlem af By- og Kulturudvalget

Udsigt til fondsmidler

I dag har landsdelsorkestret ingen bestyrelse, og det er ifølge det politiske flertal netop en af grundene til, at man vil have forvaltningen til at kigge på, om det burde organiseres på en ny måde.

- Man kan næsten ikke ikke have noget imod at få tilført en professionel bestyrelse, for det er jo reelt at få ekstra ressourcer tilført, siger Anders W. Berthelsen (S).

Den netop indgåede afbetalingsaftale mellem symfoniorkestret og By- og Kulturforvaltningen i forbindelse med orkestrets budgetoverskridelse på 7,5 mio. kr. fra sidste års store Wagner-satsning, har også fået Socialdemokratiet og Konservative til at overveje, om orkestret er modent til en anden selskabsform. Ikke mindst set i forhold til, at det f.eks. er lykkedes den selvejende institution Odense Bys Museer at skaffe et trecifret millionbeløb til et nyt museum.

- Vi kunne godt tænke os at få undersøgt muligheden for at gøre Odense Symfoniorkester selvejende, fordi vi ved, at hvis vi lykkedes med den manøvre, er det nemmere at søge eksterne fonde og midler. Hvis man alene ved den måde, orkestret er organiseret på, har afskrevet sig muligheden for at søge eksterne midler, er det jo ikke smart. Man kan jo ikke høre på musikken, hvordan den er organiseret bag linjerne, siger Kristian Guldfeldt.

Inde bag tallene

Politikerne bag spareplanen har søgt at lave driftssammenligninger med landsdelsorkestrene i blandt andet Aarhus og Aalborg, men uden held:

- Det har vist sig svært at sammenligne orkestrene 1:1, idet der er forskellige regionale forskelle. Umiddelbart ser driften bedre ud i Aarhus, men det viser sig, at det skyldes, at en del af administrationen regnes med i kommunens drift. Med den nye spareplan havner Odense Symfoniorkester på Aalborgs niveau, siger Anders W. Berthelsen.

Til sammenligning med Odense Symfoniorkesters årlige kommunale tilskud på 33,6 mio. kr., får Aalborg og Aarhus henholdsvis 29,3 og 22,1 mio. i kommunale tilskud. Det statslige tilskud til de tre orkestre er derimod næsten lige store, da de er på mellem 20,8 og 21,3 mio. kroner. Dertil skal lægges entréindtægter og eventuelle sponsorater.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce