Annonce
Sydfyn

Politisk flertal for at droppe billetkontrollen på rejser væk fra Ærø

Færgebilletterne hober sig i øjeblikket op i ærøboernes tegnebøger, men snart bliver det formentlig slut med at gemme på færgebilletter. Foto: Anders C. Østerby
Et politisk flertal vil på onsdagens kommunalbestyrelsesmøde foreslå, at man fastholder salget af returbilletter på færgerne og at man dermed dropper billetkontrollen på ture væk fra Ærø. Det vil betyde, at folk ikke længere behøver at gemme deres færgebilletter.

Ærø: Der er blevet talt meget om færgebilletter i de ærøske hjem siden begyndelsen af december, hvor det i forbindelse med indsættelsen af Ærøxpressen blev indført, at man skal gemme sin returbillet og vise den, når man rejser væk fra Ærø.

Men nu ser det ud til, at billetkontrollen væk fra Ærø bliver afskaffet.

Det er i hvert fald hvad et flertal i kommunalbestyrelsen (bestående af K, DF, P og Jens Weiss (otte i alt)) vil foreslå, når billetsamarbejdet endnu engang er på dagsordenen ved onsdagens kommunalbestyrelsesmøde.

Forslaget går kort og godt ud på, at man går tilbage til den gamle ordning, hvor der ikke er kontrol på rejser væk fra Ærø.

Det giver så den udfordring, at færgeselskaberne ikke længere fører tæt kontrol med passagertallet, hvilket kan give bøvl, når der senere skal ske en refusion af landevejspenge mellem Ærø Kommune og Ærøxpressen.

Borgmester Ole Wej Petersen (S) mener ikke, at det nye forslag er en god løsning.

- Jeg synes, vi skal lytte til de to rederier, som har bedt om at få lov til at sælge enkeltbilletter. Vi har fået en revisonspåtegnelse samt en udtalelse fra løn- og økonomiafdelingen som siger, at man er betænkelig ved at droppe alt kontrol. For eksempel vil det blive svært at finde ud af, hvilken billettype der skal afregnes for. Hvis man bare tæller passagererne, når de går om bord, vil man for eksempel ikke vide, hvilken type passagerer der er tale om. Om det er en voksen, et barn eller en pensionist. Vi har jo mange forskellige billettyper, forklarer Ole Wej Petersen.

Annonce

Her er det nye billetforslag

"C+O+P samt Jens Weiss foreslår, at vi fastholder systemet med returbilletter, dog således at der ikke fremadrettet foretages rejsehjemmelskontrol på rejsen FRA Ærø. Refusionen imellem selskaberne skal basere sig dels på de meget præcise registreringer af overførte enheder af alle typer på hver enkelt afgang med hver færge (hvilket også er centralt for færgernes sikkerhedsystem), sammenholdt med de satser og principper for refusionen, der fremgår af aftalen imellem selskaberne dateret den 5. november 2019 (bilag ref. 492-2019-54150)."

Kilde: Forslag fremsendt af De Konservative, Dansk Folkeparti, Ærø Plus og Jens Weiss (løsgænger).

Vil ikke detailplanlægge

En anden frygt, som borgmesteren har, er, at et billetsamarbejde med Ærøxpressen måske kan betyde, at den statslige støtte til billige færgebilletter kommer i fare.

- Om det er ulovligt, eller om vi kommer galt afsted, det kan kun fremtiden vise, siger han.

Men hvis det er ulovligt at have et billetsamarbejde med et privat rederi, så vil Social- og Indenrigsministeriet vel gøre jer opmærksom på det og give en indskærpelse? De kan vel ikke bare sådan uden videre tage støtten fra jer?

- Der er ingen, der har truet med at tage pengene, det er rigtigt, men det er ikke til at vide, hvad der kan ske.

Mads Boeberg Hansen (K), som er en af dem, der har stillet forslaget, er ikke så bekymret for, om rederierne kan finde ud af at lave en ordentlig opgørelse over passagererne, når de rejser fra Ærø.

- Nu skal vi passe på med at detailplanlægge. Som politikere skal vi udstikke nogle retningslinjer for, hvordan det skal være, og så er det op til de to færgeselskaber og deres revisorer at finde ud af, hvordan arbejdet skal udføres i praksis, siger han.

Han er heller ikke bekymret for, om billetsamarbejdet mellem Ærøfærgerne og Ærøxpressen kan føre til, at Ærø risikerer at miste sin statslige støtte til billigere færgebilletter.

- Jeg er ganske sikker på, at rederierne godt kan finde ud af at opsætte spilleregler for, hvordan billetsamarbejdet skal fungere, og jeg er også ganske sikker på, at alt nok skal blive gjort efter reglerne, siger Mads Boeberg Hansen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce