Annonce
Odense

Politikerstrid: Forvirring om tal for ledige indvandrere

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense oplyste i første omgang, at 256 indvandrere med ikke-vestlig baggrund ikke havde været i aktivering i 2019. Ved en nærmere gennemgang viser det sig, at tallet ikke kan bruges. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Den konservative Tommy Hummelmose havde fået oplyst et sæt tal fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, men så bad rådmanden om at få præciseret tallene og så ændrede billedet sig markant.

En gruppe indvandrere med ikke-vestlig baggrund har i 2019 fået udbetalt kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i Odense uden at have været aktiveret. Men er tallet 256 eller 78?

Ja, det afhænger tilsyneladende af, hvilket papir fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen man finder sine oplysninger i.

På et spørgsmål fra den konservative Tommy Hummelmose har forvaltningen således oplyst, at 256 af de mest ressourcestærke ledige ikke har fået et tilbud om aktivering i 2019. Men på et senere spørgsmål fra rådmand Brian Dybro (SF) oplyser forvaltningen, at kun 78 personer ikke har fået det nødvendige tilbud.

Spørgsmålet er så, hvordan samme forvaltning kan komme frem til to så forskellige tal?

Annonce

Større antal sorteres fra

Svaret ligger i detaljen.

I svaret til Tommy Hummelmose er tallet et udtryk for, hvor mange som ikke har fået et tilbud om kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i 2019. Men det giver et misvisende billede, forklarer direktør i forvaltningen, René Junker, da rådmand Brian Dybro beder om et uddybning.

Det skyldes, at indvandrerne først har ret til et tilbud efter et år. Det betyder, at det samlede tal oplyst i det første svar også indeholder personer, som kun har været på kontanthjælp i kortere tid. Når de sorteres fra, bliver gruppen markant mindre.

Derudover tager tallene heller ikke højde for, at forvaltningen har brugt mentor-ordningen som et tilbud til over 100 personer. Og endelig har en mindre gruppe været fritaget for aktivering i en periode, for eksempel på grund af barsel.

Og på den måde kommer det endelige tal ned på 78 personer i stedet for 256.

Den nye beregning bliver vedlagt, når spørgsmålet bliver behandlet i byrådet den 22. januar.

Én ting er de to svar dog enige om - nemlig at 2475 indvandrere med ikke-vestlig baggrund i 2019 har fået udbetalt kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i Odense.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce