Annonce
Odense

Politikerne lover at bevare skolerne: Nu skal forstæderne under udviklingslup

I 2010 lagde Lumby alle kræfter i at redde den lokale folkeskole fra en truende lukning. Og for et års tid siden stod lokalsamfundet igen sammen, da en sparekniv ville efterlade skolen kun med indskolingsbørn. I Lumby tager de derfor glade imod byrådet, der nu vil udvikle byens forstæder med udgangspunkt i netop folkeskolerne. Arkivfoto: Jørgen Hansen
Torsdag begynder byrådet hos Lumby-borgerne i de politiske bestræbelser på at udvikle Odenses forstæder. Der er givet garanti for nul skolelukninger, og folkeskolerne skal være omdrejningspunktet for de lokale aftaler, der i et partnerskab med beboerne skal styrke lokalområderne.

Der er skeptiske stemmer, som tvivler på, at det bliver til meget mere end tomme ord.

Men ret mange i Lumby tager fulde af forventning imod den hånd, borgmesteren og byrådet nu rækker ud til Odenses lokalområder.

- Folk er optimistiske. Der er klart en fornemmelse af, at vi har en mulighed for at få indflydelse, og at vi bliver taget alvorligt, siger Lumby-beboer Søren Hansen.

Sammen med et par blandede håndfulde repræsentanter fra Lumbys ældre og unge, erhvervsliv, skole og foreningsliv er han med i det såkaldte partnerskab, der skal drive samarbejdet med Odense Kommune og sikre, at lokalsamfundet står bag indhold og tiltag i en endelig Lumby-aftale.

Det er en aftale, der skal styrke Lumby som forstad og lokalsamfund og ikke mindst sikre, at der træder flere børn ind i klasseværelserne på den lokale folkeskole, der som en af byens små skoler tidligere har været truet af lukning.

I august sidste år leverede borgmester Peter Rahbæk Juel (S) en garanti for, at han ikke - med undtagelse af Vollsmose-omdannelsen - vil lukke nogen skoler. Også selv om en ekspertspækket velfærds-taskforce havde anbefalet at gøre netop det i jagten på flere penge til velfærd.

- Folkeskolerne er rygraden i vores lokalsamfund, og dem skal vi værne om, sagde Rahbæk Juel, og ved efterårets budgetforhandlinger hentede han opbakning til det synspunkt fra forligspartierne, og garantien blev skrevet ind i budgetforliget.

Annonce

Fire ting du skal vide om byrådets forstads-planer

Under overskriften "Stærke forstæder og lokalsamfund med folkeskolen som omdrejningspunkt" har byrådspartierne bag budgetforliget for i år besluttet følgende:

  1. Forligspartierne ønsker en demokratisk samtale med borgerne i Odenses lokalsamfund for i fællesskab at lægge planer for fremtidens velfærd med udgangspunkt i de lokale udfordringer og ønsker.
  2. Med undtagelse af omdannelsen i Vollsmose lukkes der ikke folkeskoler i Odense de kommende 10 år. "Folkeskolerne i lokalområderne skal derimod udvikles til at blive en samlende matrikel for velfærd og fællesskab for eksempel ved at samle flere kommunale funktioner under samme tag", hedder det i forliget.
  3. Den første lokalaftale laves med Lumby, hvor der holdes tre møder, inden en endelig aftale om områdets udvikling skal godkendes af byrådet.
  4. Der afsættes 10 millioner kroner i perioden 2020-2021 til at udarbejde planer og gennemføre initiativer i lokalområderne.

Et ønskeindhold

Men hvordan skal der så skaffes flere børn til Lumby Skole? Det er et af de vægtige temaer, Lumbys beboere sammen med borgmester, rådmænd og en god del af det resterende byråd torsdag aften skal diskutere.

Flere end 100 af Lumbys cirka 1200 borgere har på forhånd meldt sig til mødet, der er det første af tre på vejen mod en Lumby-aftale.

- Når byrådet rækker hånden frem, så tager vi den, og vi glæder os meget, understreger Søren Hansen.

- Vi er en landsby, og det skal vi blive ved med at være, men vi er også en aktiv del af Odense.

Som del af partnerskabet er han ikke i tvivl om ønskeindholdet af en sådan Lumby-aftale.

- Vi drømmer om, at kommunen vil investere i infrastrukturen hos os. Både i forhold til busser og sikre skoleveje. Og så håber vi også, at vi kan få nogle flere udstykninger i området, så der flytter flere familier hertil med børn, som kan gå på skolen, forklarer Søren Hansen:

- Lumby Skole er helt central for vores lokalsamfund. De underviser vores børn og er et samlingspunkt for fællesspisning og mange lokale foreninger.

I alt tre temaer skal politikere og Lumbys beboere nå rundt om på torsdagens møde. Det er bæredygtig infrastruktur, det gode landsbyliv og flere borgere i Lumby.

Ingen løfter

Søren Hansen er bevidst om, at byrådspolitikerne ikke kommer med favne fulde af konkrete løfter.

- Vi er ikke blevet lovet noget, men vi er fortrøstningsfulde, konstaterer han.

- Og så virker det her jo begge veje. Med en Lumby-aftale vil vi gerne holde kommunen op på noget, og de vil gerne holde os op på noget. Og det er vi absolut med på.

Forventningen er, at der i april ligger en Lumby-aftale klar til godkendelse i byrådet. Og det er kommunens ambition, at der i løbet af foråret sættes et lignede udviklingsarbejde i gang i endnu et af Odenses lokalområder.

Alle steder vil folkeskolerne være omdrejningspunktet for de lokale aftaler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce