Annonce
Kerteminde

Politikerne har sat et punktum for brostenshelvedet i Kerteminde: Brostenen skal pilles op og erstattes med asfalt

Brostenene i Renæssancehavnen blev lagt i 2013. Arkivfoto
På et møde torsdag besluttede politikerne, at Hindsholmvej op til lyskrydset skal asfalteres.

Kerteminde: Efter seks år med klager og diskussioner fandt økonomiudvalget torsdag en endelig løsning på, hvad der populært kaldes for brostenshelvedet på Renæssancehavnen.

Politikerne besluttede, at brostenen på Hindsholmvej op til lyskrydset skal pille op og erstattes med asfalt.

Med den løsning håber politikerne, at mange års diskussioner om støjen fra brostenene og væltede cyklister stopper.

- Det er rart, at der endelig kan sættes et punktum, fortalte borgmester Kasper Olesen (S) på et pressemøde fredag morgen.

Brostenene i Strandgade og Langegade for lov til at blive liggende. Men i Langegade får miljø- og teknikudvalget til opgave at finde en bedre løsning for cyklisterne.

- Der skal findes en cykelsikker løsning langs Langegade, for vi er helt med på, at det er en udfordring at cykle i Langegade, og det skal der gøres noget ved, fortæller Kasper Olesen.

Det vides endnu ikke, hvornår brostenen bliver pillet op og asfaltmaskinen kørt frem. Eller hvilken slags asfalt, der skal lægges, men politikerne vil have en løsning, der bibeholder det æstetiske indtryk af Renæssancehavnen.

- Det bliver ikke bare sort asfalt. Vi finder noget, der falder godt ind i det resterende, fortæller Klavs Lauridsen (K), der peger på, at man kan få asfalt med granitskæver i.

Følg med på fyens.dk i løbet af dagen, hvor vi løbende fortæller om den nye asfaltsløsning.

Annonce
Annonce
Kerteminde For abonnenter

Ikke opdaterede medicinlister og manglende dokumentation: Derfor fik Langeskov Hjemmepleje et påbud - og sådan efterleves det

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce