Annonce
Kerteminde

Politikerne fulgte afstemningen blandt lodsejerne: Slusen er om ikke død så i hvert fald i koma

Der var kun et enkelt reelt punkt på dagsordnen, men sikke et - den sluseplan, man har arbejdet på i mange år, skulle have dødsstødet. Foto: Helle Nordström

Flere politikere ærgrede sig over det store nej, der kom ved afstemningen om slusen. Men uanset om man gerne havde set en sluse eller ej er alle enige om, at efter en tænkepause skal Kerteminde Kommune i gang med at finde en løsning på kystsikring - med eller uden sluse.

Kerteminde: Det bliver ikke til nogen sluse i havneindløbet, ikke i denne omgang i hvert fald. Byrådet valgte på mødet torsdag aften i enighed at følge resultatet af den afstemning, de, der ville blive beskyttet af slusen og dermed også skulle betale for den, har gennemført, og det blev et rungende nej.

Men der var mange politikere, der ærgrede sig over resultatet og ikke lige syntes, man skulle smide det grundige forarbejde ud, for Kerteminde skal have en eller anden form for værn mod vandene.

- Det nemmeste er nu at lukke sagen, men det får vi ingen klimatilpasning (kystsikring) ud af, konstaterede Lars Ole Valsøe (C).

- I Konservative ærgrer vi os over, at flertallet ikke - som vi foreslog - ville være med til at sende sagen retur til sluselaget til at finde frem til en ny fordeling af betalingen. Det havde været bedre at vente og få det hele undersøgt igen, i stedet for at sende et forslag til afstemning, vi vidste ville blive nedstemt.

Jesper Hempler (SF) ærgrede sig, fordi slusen efter hans mening var den bedst tænkelige løsning. Han konstaterede, at det da også var den økonomiske del af sagen, der mødte modstand, ikke den tekniske.

Sanne Stemann (Rad.) har aldrig været tilhænger af slusen, så hun var ikke ked af at lade den løsning falde.

- Men det betydre ikke, at vi ikke skal gøre noget. Vi har en klimatilpasningsplan, vi er forpligtede på. Nu må vi søge nye veje.

En dårlig sag for Kerteminde

At hele sagen endte med at blive en fortælling om, at byrådet ville tørre et ansvar af på nogle få lodsejere, som Jesper Hempler udtrykte det, undrede ikke Jesper Schmidt-Nielsen (C).

- Nu lægger vi slusen i graven for denne gang - og det har været en dårlig sag for Kerteminde Kommune, forbyrådet forsøgte at tvinge noget igennem imod borgernes vilje, sagde han.

- Jeg tror på, at den var blevet vedtaget, hvis det havde været kommunen, der skulle stå for drift og vedligehold. Så havde borgerne gerne betalt deres del af etableringen. Vi forsøgte oven i købet at true dem til at makke ret ved at sige, at hvis det ikke blev et ja, så blev der ingenting. Men det er jo ikke sandt, for selvfølgelig er vi nødt til at finde en ny løsning.

Det fik Hans Luunbjerg (V) til at gøre opmærksom på, at den løsning på finansiering og drift, man havde fundet frem til, var den, der kunne holdes inden for gældende lov.

- Man kan være utilfreds med lovene, men så er det på Christiansborg, man skal henvende sig. Vi brugte fire år på at finde frem til den her løsning, og det er den eneste model, den danske lovgivning giver mulighed for - Kerteminde Kommune har ikke råd til at betale hele projektet.

Annonce

Realdania ønsker evaluering

Hvad der skal ske i fremtiden vil blandt andet afhænge af den evaluering af resultatet, der nu skal i gang. Det er Realdania (dem der nu får de, 14 millioner retur, de havde lovet til projektet), der har ønsket en evaluering. De vil gerne vide, hvad det var, der fik lodsejerne til at sige nej, og hvad man kan lære af processen. Den ide kunne byrådet til fulde tilslutte sig.

Først når resultatet af den evaluering foreligger, skal politikerne i gang med at finde en nyt bud på en kystsikring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce