Annonce
Odense

Politikere vil lukke skole: Fire holdninger fra høringssvarene

- Vi får en oplevelse af, at man tramper på os, fordi vi ikke har de samme ressourcer, som mange andre har. Vi mener ikke altid, at det handler om at råbe højest, skriver skolebestyrelsen på H.C. Andersen Skolen blandt andet i deres høringssvar. Foto: Michael Bager
Både medarbejdere og forældre fra H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen har leveret høringssvar i forbindelse med skolelukningen i Vollsmose. Læs her et udpluk.

Brødtekst

Annonce

1. - Man tramper på os

Skolebestyrelsen på H.C. Andersen Skolen:

"Vi er meget kede af, at I ønsker at lukke vores børns skole. Med ghettoplanen bliver en del familieboliger i området revet ned, og det betyder, at en del af vores børn bliver tvunget til at skifte skole til den tid. Hvis I beslutter at lukke vores skole nu, kommer nogle af børnene til at skifte skole to gange, hvilket ikke gavner vores børns læring."

"Vi forældre føler os forbigået i den her sag. Når I som politikere laver planer uden at inddrage os, får vi en oplevelse af, at man tramper på os, fordi vi ikke har de samme ressourcer, som mange andre har. Vi mener ikke altid, at det handler om at råbe højest."

2. - Udsatte børn synes ikke at være omfattet af omsorg

Medarbejdere på H.C. Andersen Skolen:

"Den Folketingsbesluttede ghettoplan installerer store forandringer i ghettoområderne, og i Odense topper man de mange forandringer med en skolelukning. Vi står fuldstændig uforstående over for, hvilke gode argumenter der skulle være for at tilføje flere radikale forandringer."

"Man ville næppe andre steder i Odense planlægge med så mange og alvorlige forandringer i børns liv, men de mest udsatte børn synes ikke at være omfattet af forsigtighed og omsorg. Historisk set har politikere lyttet til de stærke borgere - fx ved skolelukningerne i 2011, hvor hele syv skoler var i spil, men kun de fire lukkede. De fire, hvor borgernes ressourcer ikke rakte til højlydte protester."

3. - En nødvendig og rigtig beslutning

Skolebestyrelsen på Abildgårdskolen:

"Hvis økonomien følger med beslutningen, og skolen får ro til at udføre opgaven med sammenlægningen, ser bestyrelsen sammenlægningen som en nødvendig og rigtig beslutning."

"Men bestyrelsen frygter, det vil skabe uro blandt skolens elever, forældre og personale, og at det bliver en spareøvelse fra kommunens side. Derfor mener bestyrelsen også, at man som politiker skal påtage sig ansvaret ved at give en økonomisk ramme, så skolens personale faktisk har en mulighed for at lykkes med opgaven".

4. - Det er rettidig omhu, men meget stor opgave

Medarbejdere på Abildgårdskolen:

"Med udsigten til, at begge skoler i Vollsmose i de kommende år vil indskrive markant færre elever, dels på grund af distrikternes faldende elevtal og dels fordi cirka 1000 familier skal fraflytte bydelen, er det rettidig omhu at foreslå en sammenlægning af de skoler."

"Men opgaven bliver stor ... meget stor, og byrådets forventninger og ambitioner er tårnhøje. Hvis sammenlægningen af de to skoler skal lykkes, vil det kræve en massiv ressourcetilførsel."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce