Annonce
Odense

Politikere vil ikke betale sig ud af kontrakt med storkøkken

Politikerne taler varmt om lokale køkkener på plejecentrene. Men de vil ikke bruge de nødvendige penge på at rive kontrakten for storkøkkenet i stykker.

Odense: I mindst 10 år endnu hænger Odense på en leasingaftale for storkøkkenet på Teknikvej.

Det er her, Byens Køkken holder til. Byens Køkken leverer hver dag mad til kommunens kantiner og er med 2500 måltider forproduceret mad storleverandør til byens plejehjem og til borgere, der får hjemmehjælp.

Aftalen udløber 1. april 2028 - medmindre kommunen betaler sig ud af den. Men prisen for det er lige nu 24,6 millioner kroner, oplyser forvaltningen. Den startede på 31,7 millioner kroner i 2007, men er faldet år for år i takt med, at man har betalt leasingafgift. Afgiften for at lease køkkenet udgør ifølge forvaltningen 2,4 millioner kroner om året. Den falder ikke før i 2019.

Men den politiske interesse i at rive kontrakten i stykker er nærmest ikke eksisterende.

Kun Dansk Folkeparti melder sig klar til at lade sparesablen svinge over andre områder i budgettet på ældre- og handicapområdet og æde regningen for at lukke storkøkkenet. Det viser en rundringning til de fem partier, der sidder i Ældre- og Handicapudvalget.

- Allerede da vi fik 32 millioner kroner fra værdighedsmilliarden sidste år, foreslog jeg, at vi kom ud af den aftale. Jeg tænker fortsat, at vi skal finde pengene til det. Byens Køkken laver god mad, ingen tvivl om det, men for mig er det en erstatning for frisklavet mad, og jeg tror på, at vi på den lange bane tjener investeringen ind ved at have decentrale køkkener, hvor de ældre får duften af mad, der bliver lavet fra bunden helt tæt på, hvor de er mere med i madlavningen og mere med til at bestemme, hvad der skal spises, siger Christel Gall (DF).

- Jeg kan ikke lige på stående fod pege på, hvor pengene skal findes, for jeg ved, jeg ikke har den politiske opbakning. Det ville jeg bede forvaltningen komme med kreative forslag til, men kommer det til det, skal jeg gerne hjælpe, for jeg synes, det her er så vigtigt, siger hun.

Annonce

Byens Køkken

Byens Køkken leverer mad til plejecentre, botilbud og ældre, der bor hjemme.Førhen havde plejecentrene hver sit køkken, der lavede mad til beboerne. Da man oprettede små leve-bo miljøer på plejecentrene, hvor 5-10 borgere bor sammen, var der brug for at nytænke madområdet.

I Odense har politikerne valgt en kombineret model, hvor storkøkkenet Byens Køkken leverer den varme mad, og hvor små køkkener på plejecentrene også laver mad. Storkøkkenet på Teknikvej i Hjallese blev taget i brug i 2008.

Kommuneleasing betalte for byggeri og inventar, og indgik en leasingaftale for 20 år. I efteråret 2013 fastslog en rapport fra BDO, at der var uudnyttet kapacitet i storkøkkenet, og man besluttede, at alle plejecentre og de fleste boster skulle købe mad derfra.

I november 2014 skiftede man navn fra Odense Madservice til Byens Køkken, og i samme ombæring skiftede man kurs. Holdbarheden på maden blev sat ned fra 17 til tre dage, og der blev sat ambitioner om friskere mad lavet fra bunden.

I 2016 betalte borgerne 3425 kroner om måneden for mad. Kommunens tilskud er 928 kroner. Det ligger på samme niveau som i for eksempel Aarhus.

Alene i udvalget

Men Gall står alene med det synspunkt i udvalget. Hos det ene af Socialdemokratiets to medlemmer af udvalget, Niclas Turan Kandemir, lyder det:

- Det sidste halvandet års tid har jeg haft en positiv oplevelse af den mad, der kommer ud fra Byens Køkken, jeg har jo prøvet den selv. Man har været gennem en stor forandring, og der har været mange tiltag for at leve op til forventninger om kvaliteten af maden og graden af økologi og lokale råvarer. Og ikke mindst vil borgerne få større indflydelse på maden. Her og nu kan jeg ikke finde tungtvejende grunde til at bruge 24 millioner kroner på at komme ud af aftalen, siger han.

Venstres Brian Lauridsen har sympati for idéen, men regningen er så dyr, at han ikke anser det for en mulighed.

- I princippet er vi ikke tilfredse med, at det er genopvarmet mad. Det er især et problem for de demente, der jo har brug for genkendelige ting, og dét at få maden i en plastikbakke er meget fjernt fra, hvad man ellers har været vant til. Men Byens Køkken leverer, hvad de skal og er gode til at lave maden. Hvis man kunne udbyde til en privat aktør, ville Venstre hundrede procent støtte det, siger Brian Lauridsen.

Kristian Guldfeldt (K) er i princippet imod tanken om, at al maden laves på én og samme adresse. Men leasingaftalen er, som den er, og han vil ikke hælde 25 milioner kroner ud af vinduet, siger han.

I sidste uge sendte det politiske udvalg en ansøgning om 25,2 millioner kroner hos Ældreministeriet til en pulje fra Finansloven til renovering af køkkener på plejecentre. De penge skal, hvis ansøgningen imødekommes, gå til at forbedre kølefaciliteter på plejecentre, i Byens Køkken og i bilerne, der leverer maden. Politikerne ser det som skridtet mod mere lokal tilberedning, hvor Byens Køkken vil levere råvarer, fersk fisk og hakket kød eksempelvis, og så kan maden laves lokalt.

- Vi vil gerne have, at madlavningen er så tæt på en hjemlig situation som muligt, og det er et stort skridt mod det. Vi skal blive ved med at udfordre de aftaler, der ligger, for at skabe så meget nærhed som muligt, men vi vil ikke bruge pengene på at rive aftalen i stykker, siger Kristian Guldfeldt.

Skal også finde penge til drift

Men én ting er de 24,6 millioner kroner. Noget andet er udgiften til drift, som vil stige, hvis man går fuldstændig over til lokale køkkener. I 2013 beregnede BDO en merudgift på cirka 15 millioner kroner, hvis storkøkkenet blev nedlagt, og al produktion blev flyttet ud til lokale køkkener. Men kombinationsmodellen, hvor produktionen er delt mellem storkøkkenet og plejecentrene, giver en mindreudgift på cirka fem millioner kroner.

- Bare ved at købe os ud af aftalen kommer vi ingen vegne. Så er vi bare et køkken fattigere, og hvor skal vi så lave mad til borgerne? Vi skal også finde fem millioner kroner om året til driften, siger rådmand Brian Skov Nielsen (EL).

Hans parti Enhedslisten stod sammen med Dansk Folkeparti som de eneste modstandere af et centralt storkøkken, dengang byrådet besluttede det i november 2006.

- Vi ønsker stadig, at så meget madlavning som muligt sker ude på plejecentrene. Men jeg er også nødt til at sige, at den mad vi leverer målt i forhold til resten af Danmark er et rigtig godt produkt. Og vi har mere presserende problemer at diskutere på ældreområdet, for eksempel bemandingen på plejecentrene eller antallet af borgere på hjemmehjælpernes kørelister. Næste år skal vi finde ekstra 20 millioner kroner, alene fordi der bliver flere ældre, og året efter stiger det til 40. De politiske temaer skal vi have mere frem, og så må maden komme lidt i baggrunden, siger Brian Skov Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Annonce