Annonce
Odense

Politikere vil have hjælp: - Arbejdspresset i byrådet truer demokratiet

- Vi skal ikke bare stemple tingene igennem, men være fuldt oplyste om det, vi træffer beslutninger om, siger Christoffer Lilleholt (V) som et af argumenterne for, at menige byrådsmedlemmer har brug for hjælp til at nå igennem den voksende mængde opgaver og dagsordener. Arkivfoto: Vibeke Volder

Kompleksiteten og mængden af opgaver er blevet så stor, at byrådsmedlemmerne har brug for hjælp, hvis demokratiet skal sikres. Det mener flere partier, og nu skal arbejdsvilkårene drøftes. Men der er intet politisk flertal for at investere kommunale kroner i hjælpen.

Når politikere erkender, at de ikke altid helt forstår, hvad de stemmer ja eller nej til, når der er stress-sygemeldinger, og når nogle må droppe byrådsstolen, fordi den ikke kan forenes med et krævende fuldstidsjob, så er der brug for at kigge på arbejdsvilkårene for byens menige byrødder.

Det mener flere partier i Odenses Byråd, og efter en diskussion i byrådssalen onsdag - den blev taget på initiativ fra Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet - er der nu enighed om at tage en lidt længere og dybere snak på et af byrådets kommende lukkede kvartalsmøder.

- Det handler ikke kun om, at vi har travlt, understreger Venstres Christoffer Lilleholt.

- Det handler om kvalitet i vores byrådsarbejde, så vi ikke bare er nogle, der stempler tingene igennem, men er fuldt oplyste, når vi træffer beslutninger, forklarer han, der også er optaget af, at det skal være muligt også med job i det private erhvervsliv at være menigt byrådsmedlem uden samme forvaltningshjælp, som rådmænd og borgmestre har.

- I dag er vi med rigtig mange offentligt ansatte, studerende og pensionister ikke bredt repræsenteret i byrådet, og derfor skal vi kigge på arbejdsvilkårene, mener Christoffer Lilleholt.

Brian Skov Nielsen - der netop er trådt ud af byrådet på grund af nyt lederjob i Socialstyrelsen - er enig.

- Vi er på mange måder nogle heldige asener at sidde i byrådet for en by, der er på vej til at blive storby, men det skaber en stor og kompleks sagsmængde, som det er hårdt og slidsomt som en lille byrådsgruppe at nå at sætte sig ordentligt ind i. Og det betyder, at det ikke altid er lige velreflekteret, hvad man får stemt eller sagt, erkender han.

Annonce

I Aarhus hentes hjælp hos studerende

Siden 2010 har politikerne i Aarhus Byråd fået administrativ og praktisk hjælp fra egne sekretærer.For en kommunal udgift på en halv millioner kroner årligt kan hver partigruppe i byrådet ansætte en person 20 timer per måned, og dertil kommer fem timers hjælp hver måned til hvert byrådsmedlem.

Sekretærerne læser blandt andet dagsordener igennem og laver researchopgaver, og hjælperne rekrutteres typisk blandt studerende i partiernes ungdomsorganisationer.

Det er de enkelte partier, der selv ansætter sekretærerne.

Det må ikke blive en klagesang

I forbindelse med septembers budgetforhandlinger foreslog Venstre og Enhedslisten at finde penge til at ansætte et antal hjælpende byrådssekretærer, men det lykkedes ikke at samle noget politisk flertal. Nu forsøger de så igen med et mindre specifikt foreslag og mest af alt en opfordring til at drøfte mulighederne for aflastning og tage et kig på andre kommuner. Og det var der onsdag altså bred politisk opbakning til.

Men flere partier supplerede deres ja til drøftelser med kritiske ord. Ikke mindst Radikale Venstres Susanne Crawley Larsen.

- Jeg synes, det er lidt af et paradoks at foreslå, at der skal bruges flere ressourcer på byrådsmedlemmer i en tid, hvor andre mærker, at pengene er få, og vi må sige farvel til medarbejdere i både Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen.

- Det er et kæmpe privilegium at være valgt til Odense Byråd, men der følger også ansvar og et honorar med. Og man kan jo vælge at bruge noget af det honorar til at købe sig tid eller hjælp, hvis man ikke magter at have et fuldtidsjob ved siden af byrådsarbejdet, opfordrede hun.

Heller ikke Socialdemokratiet vil bruge kommunale kroner på at aflaste byrådsmedlemmerne, understregede Kasper Ejlertsen:

- Vi ser ikke en byrådssekretærfunktion for os som den i Københavns Kommune, der koster små fem millioner kroner. Vi skal ikke have udgifter til det her, for pengene skal hellere ud til velfærden. Men dialogen vil vi altid gerne.

Det vil SF og Brian Dybro også. Men:

- Vi skal passe på, det ikke bliver en klagesang. Vi skal holde en balance, for vi har jo selv valgt at være byrådsmedlemmer. Men det er da en god idé at kigge på arbejdsvilkårene og lade sig inspirere af andre kommuner, sagde han, der dog ikke vil investere kommunens penge i det. Og dermed er der intet flertal for, at en eventuel indsats skal koste ekstra.

Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) vil byrådets arbejdsvilkår blive et emne på et af næste års kvartalsmøder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce