Annonce
Fyn

Politikere vil hadefuld debat til livs: - Det er det rene vilde vesten

Trine Bramsen (S) er en af de tre fynske folketingskandidater, der gerne vil den hårde offentlige debat til livs. Foto: Michael Bager
Tonen i den offentlige debat er blevet for hadefuld og personlig, mener de tre fynske folketingskandidater Trine Bramsen (S), Araz Khan (V) og Camilla Hersom (R). De stiller derfor op til diskussionsmøde tirsdag aften i Studenterhus Odense i håb om at skabe grobund for en bedre fremtidig debat. Journalist Kurt Strand fra DR styrer slagets gang.

Skal man som politiker finde sig i at få råbt ukvemsord efter sig, når man handler med familien i Bilka? Og er det en acceptabel del af pakken at modtage dødstrusler fra de mennesker, der er uenige i den politik, man fører?

Nej, mener tre af dette års folketingskandidater Camilla Hersom (R), Araz Khan (V) og Trine Bramsen (S). Debatten er blevet for rå og uforsonlig, og det risikerer at skade fremtidens demokrati. De tre politikere har alle mærket på egen krop, hvordan det er at stå midt i skudlinjen af den offentlige debat.

- En dag, da jeg afleverede min søn i børnehave, var der en kvinde, der råbte efter mig, at jeg ikke burde stille op for Venstre med den hudfarve, jeg havde. Det vender sig i maven på mig, når der sker, fortæller Araz Khan, der er bosat i Odense og stiller op som kandidat for Venstre.

Han har også oplevet af få skåret sin mund ud på et banner, der hang på en privat grund i Brændekilde.

- Jeg ved ikke, om det bare er drengestreger, eller om der er nogen, der rent faktisk mener det, fordi de er arrige, siger han.

Annonce

Demokratiet er i fare

Også Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet, oplever med jævne mellemrum at blive råbt af på gaden. Værst er dog tonen på de sociale medier.

- Det er det rene vilde vesten. Folk kan finde på at skrive de vildeste ting - jeg har sågar fået dødstrusler derinde. Konsekvensen har været, at jeg undgår visse debatter, hvis jeg ved, at det vil antænde et vist segment. Det er rigtig ærgerligt, at det skal være sådan, mener hun.

Alle tre er de enige om, at der skal ske noget. Med debatmødet ønsker de dels at danne fælles front og sige fra over for den tiltagende giftige debat, men også at sende et fælles signal om, at selve fundamentet for demokratiet er i fare.

- Hvis vi ikke får gjort noget ved tonen i debatten, er der ikke længere nogen, der har lyst til at stille op til de politiske erhverv. Og så har vi de facto ikke noget demokrati længere, lyder det fra Trine Bramsen.

Politikerne har dog også selv et ansvar, mener hun.

- Selvfølgelig skal vi selv være gode rollemodeller, men det synes jeg nu også, at vi er. Politik er en kontaktsport, men det er sjældent, man hører os bruge ukvemsord mod hinanden. Og så er vi også blevet bedre til at fjerne indlæg og blokere brugere, der går over grænsen. Det var meget kontroversielt tidligere. I dag er det en nødvendighed, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce