Annonce
Odense

Politikere træder på bremsen: - Vi skal ikke kontakte folk, der har boet her hele livet og har arbejde, og bede dem rejse hjem

3.000 borgere med indvandrer- eller flygtningebaggrund skal, hver gang de er til samtale med kommunen, have at vide, at de kan forlade Danmark og få penge for det. Men skal kommunen bruge ekstra penge på at orientere yderligere 5.300 om muligheden?
3.000 borgere med indvandrer- eller flygtningebaggrund skal, hver gang de er til samtale med kommunen, have at vide, at de kan forlade Danmark og få penge for det. Men skal kommunen bruge ekstra penge på at orientere yderligere 5.300 om muligheden?

8.325 odenseanere med indvandrer- eller flygtningebaggrund skal potentielt set oplyses om mulighederne for at få penge med sig, hvis de frivilligt repatrierer og forlader Danmark til fordel for et land, hvor sikkerhedssituationen er sådan, at de kan få midlertidig opholdstilladelse.

Det gælder også personer med indvandrerbaggrund, der er født og opvokset i Danmark.

Tiltaget, som kan føres tilbage til regeringens, Dansk Folkepartis og Socialdemokratiets såkaldte paradigmeskift på udlændingerådet, rammer dog borgerne forskelligt. De omkring 3.000, der i forvejen er i det offentlige system, vil få tilbuddet præsenteret, hver gang de møder op til en samtale, f.eks. i forbindelse med kontanthjælp eller sygedagpenge.

De lidt over 5000 andre uden for det offentlige system kan kommunen beslutte at kontakte på andre måder, for eksempel via et brev. Tiltaget er frivilligt, men Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) anbefaler, at alle informeres om muligheden for repatriering - altså muligheden for at rejse tilbage til det land, de selv eller mindst en af deres forældre kommer fra.

Kommunen får ikke dækket de ekstra udgifter til sådan en informationskampagne, men får 25.000 kroner i bonus fra staten for hver person, der tager imod tilbuddet og forlader Danmark.

Annonce

Repatrieringsloven

Den nye repatrieringslov blev vedtaget i Folketinget i februar i år som en del af det såkaldte paradigmeskift på flygtninge- og indvandrerområdet. Den gælder for følgende grupper:
  1. Flygtninge med opholdstilladelse.
  2. Familiesammenførte til flygtninge.
  3. Andre familiesammenførte udlændinge.
  4. Indvandrere med opholdstilladelse givet før 1983.

Hvis man har et stort ønske om at vende tilbage til ens fødeland med et økonomisk tilskud fra Danmark, kan andre indvandrere søge Social- og Integrationsministeriet om at blive omfattet af loven. Den gælder nemlig ikke for flygtninge og indvandrere, der er blevet danske statsborgere. Loven gælder heller ikke for nordiske statsborgere eller EU-borgere.

Samtidig giver staten også et tilskud på 25.000 kr. for hver udlænding, en kommune repatrierer.

I 2018 blev 360 indvandrere og flygtninge repatrieret med støtte - et antal, der har ligget nogenlunde på niveau de sidste fem år. Flest er fra Tyrkiet (60), Somalia (48), Bosnien-Hercegovina (41) og Rusland (33). De udlændinge, der rejser hjem, har sjældent haft et arbejde i Danmark før repatrieringen.

Antallet af repatrieringer var højest i 2011, hvor lige lidt over 600 rejste tilbage til deres hjemlande.

I Odense Kommune repatrierede 12 personer i 2018 - staten betalte hver af dem 136.000 kr. for at rejse hjem plus hjælp til at komme i gang. Derudover fik de udgifterne betalt til medicin og forsikring. I 2017 var tallet 20 personer.

Tre personer har valgt at tage imod støtte til at rejse tilbage i de første to måneder af 2019.

Politikere træder på bremsen

Politikerne i Beskæftigelses- og Socialudvalget har netop fået en orientering om sagen, og det er nu op til dem at beslutte, hvor aktive kommunen skal være. Og umiddelbart er der klart flertal for at træde på bremsen og ikke foretage sig noget ud over det lovpligtige.

Som Cæcilie Crawley (S) siger:

- Vi synes ikke, at forvaltningen skal kontakte de omkring 5.000, som ikke er inde i det offentlige system. Vi skal selvfølgelig gøre det, som loven siger, og det er fint, at vi kan hjælpe, hvis folk ønsker at rejse hjem. Men jeg synes ikke, vi skal bruge kommunale kroner på at kontakte folk, der har boet i Danmark hele livet og har et arbejde, og bede dem om at rejse hjem.

V og K enige

Heller ikke Venstre eller Konservative mener, at kommunen skal bruge penge på en ekstra indsats:

- Jeg synes ikke, vi skal bruge vores kræfter på aktivt at gå ud og indkalde folk til møder eller sende ekstra breve. Vi er i forvejen presset på ressourcer, så der er ingen grund til at presse systemet mere, så længe der ikke følger flere penge med. Personligt har jeg det også sådan, at folk, der er i arbejde, skal have lov til at være her lige så mange år, de har lyst, fordi de bidrager og betaler skat, siger Christoffer Lilleholt (V).

Og Tommy Hummelmose (K) er helt på linje:

- Jeg synes ikke, vi skal foretage os noget, når der er tale om folk, der bidrager positivt til samfundet og betaler skat. Jeg synes ikke, vi skal presse velfungerende familier til at overveje en repatriering, bare fordi de kommer fra et andet land. Men i det øjeblik, at folk på en måde ikke længere kan indgå positivt, er det fint, at de bliver oplyst om mulighederne, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra rådmand Brian Dybro (SF), der holder ferie.

I 2018 fik en flygtning eller indvandrer såkaldt repatrieringshjælp på 136.000 kroner for at forlade Danmark - dertil hjælp til at komme i gang i hjemlandet og udgifter betalt til medicin og forsikring. Den mulighed benyttede 12 odenseanere sig af.

Cæcilie Crawley (S): - Jeg synes ikke, vi skal bruge kommunale kroner på at kontakte folk, der har boet i Danmark hele livet og har et arbejde, og bede dem om at rejse hjem. Foto: Odense Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Annonce