Annonce
Odense

Politikere tog et virkelighedstjek inden milliardrenoveringer: - Det er ikke stolthed, jeg føler

Lone Saldern Bitsch (tv), daglig pædagogisk leder i Børnehuset Kærsgård i Bellinge, tog i denne uge imod besøg fra borgmester og to rådmænd, der samler indtryk og indspark inden prioriteringen af 1,8 milliarder kroner til renoveringer, moderniseringer og nybyggeri til børn og ældre. Foto: Michael Bager
Alle byrådspartier skrev kort før sommerferien under på, at de over de kommende 10 år vil investere 1,8 milliarder kroner i bedre fysiske rammer til både børn og ældre. Men hvordan bruges pengene bedst? Det søgte borgmester og to rådmænd i denne uge inspiration til med besøg på to skoler og i et børnehus, og også forældre bliver spurgt.
Annonce

Vægge, hvor pudset er faldet af i store stykker. Gulve med lange, dybe sprækker. Alt for få og alt for nedslidte toiletter, der umuligt lader sig gøre rigtig rene. Vinduesrammer, hvis levetid ikke mere kan forlænges med pensel og maling. Legepladser, der har set bedre og mere indbydende tider. Og ikke mindst faglokaler, der stadig står, som de tilbage i 1950'erne blev indrettet til en helt anden tids læring.

Med besøg på to af byens folkeskoler og en enkelt daginstitution fik borgmesteren og to rådmænd i denne uge leveret åbenlyse eksempler på, at de seneste mange års nedprioritering af såvel renovering som modernisering har sat markante aftryk på rammerne for børnene og medarbejderne, for undervisningen og pædagogikken.

- Det er ikke stolthed, jeg føler, når jeg ser på de fysiske rammer, erkender børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) efter besøgene.

- Og så alligevel bliver jeg stolt, når jeg for eksempel på en slidt skole som Risingskolen oplever en flok lærere og en leder, der bedriver god skole med glade børn, der lærer noget. Så bliver jeg stolt på standens vegne, men ikke på den måde, vi som politikere har prioriteret at tage os af vores skoler.

Annonce

1,8 milliarder på vej

Men med en ny politisk aftale ændrer den prioritering sig nu. Og det er baggrunden for politikernes fælles virkelighedsbesøg: At se, hvordan de i alt 1,8 milliarder kroner, et samlet byråd kort før sommerferien besluttede at investere over en 10-årig periode i renoveringer, i moderniseringer og nybyg - for eksempel - kan gøre gavn.

På blandt andet Risingskolen er der brug for penge til vedligeholdelse af både vægge, gulve og lofter. Foto: Jane Jegind
Risingskolen er en af de mange folkeskoler i byen, hvis faglokaler langt fra lever op til de nuværende undervisningskrav. Foto: Jane Jegind

Efter mødet med Risingskolens store millionbehov alene til helt grundlæggende vedligehold tager Paarup Skoles leder Tina Skelgaard imod flokken på kanten af det, hun selv betegner som et krater foran skolens hovedindgang.

I sommerferien er de pavilloner, der for mere end 40 år siden blev placeret som midlertidige løsninger på skolens pladsproblemer, endelig blevet fjernet.

- Det er fantastisk, de er væk, konstaterer borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

- Da jeg tidligere var her for at se pavillonerne, kunne jeg kratte i rammen til vinduerne, og det lugtede gammelt og vådt. Det kunne vi ikke være bekendt.

Men tilbage er nu de enorme huller i asfalten og masser af kvadratmeter, som Tina Skelgaard drømmer om at forvandle til et stort legeområde og et samlingspunkt efter skoletid for hele Paarup.

Drømmen holder hun under armen.

- Vil I se, spørger hun politikerne og bladrer i de store tegninger af en scene, klatrestativer, løberuter, boldbane og meget mere.


Det kan ikke betale sig at være bitter over, hvad der ikke er blevet gjort de seneste mange år.

Susanne Crawley Larsen, børn- og ungerådmand


Borgmester og rådmænd kigger interesseret med. Men bemærker også, da rundvisningen rykker indendørs, at skolen trods alt når et andet og bedre vedligeholdelsesniveau end første stop på Risingskolen.

Annonce

Hvor er kæden?

I Børnehuset Kærsgård i Bellinge har børnene spændt ventet på borgmesterbesøg.

- Vi har set dig på Ipaden, lyder det fra begejstrede børn, der dog småskuffede må kigge forgæves efter den funklende borgmesterkæde fra Ipad-billedet.

Børnehuset er fra 1980'erne, og både stedets store, åbne rum og dørkammenes henholdsvis røde, gule og blå farver fortæller om den tids stueopdelte pædagogik.

- De store rum gør det svært at lave de små læringsrum, vi gerne vil give børnene, og på den måde er huset ikke indrettet til den pædagogik, vi bruger i dag, forklarer Lone Saldern Bitsch, der er daglig pædagogisk leder i børnehuset.

Ovenlysvinduer står også højt på ønskesedlen, så de lidt dunkle, lavloftede lokaler ændrer karakter. Legepladsen er ikke prangende og trænger til det, politikerne kalder et brush up. Og på flere af vinduerne er malingen for længst skallet af.

Mange vinduer på Odenses skoler og dagtilbud bærer tydeligt præg af, at de ikke har været malet eller vedligeholdt i årevis. Foto: Michael Bager

- Hvis det var fornuften, der skulle tale, burde renoveringen nok starte dér, siger Majbritt Pinderup , der er formand for Børnehuset Kærsgårds forældreråd.

- Men det kommer ikke direkte børnenes hverdag til gode, og derfor synes jeg hellere, man skal begynde med at gøre de store rum mere fleksible, så de passer til pædagogikken i dag med mindre grupper, forklarer hun.

Annonce

Et enigt byråd

Politikerne lytter og lagrer, de fotograferer og funderer over forfald og nye muligheder.

- Det kan ikke betale sig at være bitter over, hvad der ikke er blevet gjort de seneste mange år, mener børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.

- I stedet vil jeg glæde mig over, at et indtil videre samlet byråd nu er enig om at gøre noget ved vedligeholdelsestilstanden, så skoler og daginstitutioner bliver bedre egnet til at bedrive undervisning og pædagogik i.

Sådan vil byrådet fordele de 1,8 milliarder

Lige inden sommerferien satte alle byrådspartierne deres underskrift på en endnu ikke finansieret aftale om, at der de næste 10 år skal investeres 1,8 milliarder kroner i at rette op på et større vedligeholdelsesefterslæb, på modernisering og også på nybyggeri af daginstitutioner og plejeboliger til det stigende antal børn og ældre. Milliarderne vil politikerne fordele på følgende vis:

  • Daginstitutioner: 550 mio. kr.
  • Folkeskoler: 500 mio. kr.
  • Plejeboliger: 300 mio. kr.
  • Det specialiserede socialområde: 150 mio. kr.
  • Udvikling af lokalområder med folkeskolen som omdrejningspunkt: 125 mio. kr.
  • Idrætsanlæg og svømmehaller: 95 mio. kr.
  • Et aktivt seniorliv i lokalområdet: 50 mio. kr.

Første skridt i den retning tager politikerne i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger, hvor den første bid af de 1,8 milliarder kroner ventes at blive fundet.

Præcis hvor stor den andel bliver afhænger i høj grad af, hvorvidt byrådet beslutter at sælge Fjernvarme Fyn.

Et fjernvarmesalg til Energi Fyn vil give det, der er blevet kaldt "et væsentligt, trecifret millionbeløb" til renoveringer, moderniseringer og nybyggeri til både børn og ældre, men Energi Fyn har endnu ikke leveret et konkret købstilbud, og politisk er der langtfra enighed om at sælge.

Hvordan den omfattende renoverings- og byggeplan så skal finansieres, er der ingen klare svar på.

I et brev er alle forældrebestyrelser på skoler og i børnehuse netop blevet opfordret til at sende politikerne indspark til prioriteringen af pengene og konkrete eksempler på, hvad der er brug for at rette op på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce