Annonce
Odense

Politikere: Tiden er løbet fra bycyklerne

Jane Jegind (V): - Brug og tilgængelighed hænger sammen. Det er ikke godt nok, at der er langt færre cykler, end leverandøren er forpligtet til at stille til rådighed. Bycyklerne har jo flere gange været debatteret på grund af den lave anvendelse, senest var forsøget at gøre dem gratis for at øge brugen. Odenseanerne ejer jo heldigvis deres egen cykel, så det er jo i høj grad til mennesker udefra. Der er heller ikke tvivl om, at elløbehjulenes ankomst ikke gør det lettere for bycyklen.
Blandt politikerne i By- og Kulturudvalget hersker der en bred erkendelse af, at systemet med bycykler i Odense aldrig er blevet den store succes. De håber nu, at leverandøren vil gå med til at ændre i kontrakten og give byen noget andet end cykler, der ikke bliver brugt.

Brødtekst

Annonce
Anders W. Berthelsen (S): - Det har jo aldrig været den store succes med bycyklerne. Behovet for dem har simpelthen ikke været så stort, som man havde regnet med, da man lavede kontrakten. Derfor er det selvfølgelig fornuftigt nok at se på, om vi så kan få noget andet ud af kontrakten, der jo ikke kun gælder bycykler, men også en masse andet byudstyr. Jeg synes ikke, at man skal droppe bycykelordningen helt, men vi kan godt nøjedes med nogle færre cykler. Jeg har også lagt mærke til, at de ikke er blevet brugt så meget.
Kristian Guldfeldt (K): - Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at transportområdet har udviklet sig hurtigere, end man havde forventet, da man lavede kontrakten. Så læren af det her må være, at man skal være ualmindeligt sikker i sin sag, hvis man laver så lang en kontrakt, som man har gjort med bycyklerne, der nu også har fået konkurrence fra elløbehjulene. Jeg synes, at det er en god idé at kigge på, om vi kan få mere værdi af kontrakten, men spørgsmålet er selvfølgelig, hvad den værdi så bliver.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce