Annonce
Nyborg

Politikere om it-skandalen: Vi fik for lidt at vide - for sent

Suzette Frovin (SF) er tilfreds med den senste og tredje redegørelse om it-skandalen i Nyborg. Men hun ville gerne have haft den noget før. Foto: Michael Bager

For første gang har politikerne i Nyborg Kommunes økonomiudvalg tilsyneladende fået en grundig og kronologisk gennemgang af sagen, hvor ansatte blev videooptaget i det skjulte.

Nyborg: Der gik for lang tid, før politikerne blev informeret om it-skandalen i Nyborg Kommune.

Og de fik for lidt at vide, da først de blev orienteret.

Det siger Socialdemokratiets og SF's gruppeformænd i Nyborgs byråd, efter at it-skandalen mandag eftermiddag igen var på dagsordenen i økonomiudvalget.

SF's gruppeformand, Suzette Frovin, havde bedt om endnu en redegørelse for sagen, hvor ansatte på 4Kløverskolen i Ørbæk under et fingeret it-angreb blev videofilmet i det skjulte.

Og selv om hun er tilfreds med den seneste og tredje redegørelse, så understreger hun også, at "den ville jeg gerne have haft til at begynde med".

Annonce

Kronologisk gennemgang

Mandagens redegørelse var placeret på den lukkede del af økonomiudvalgets dagsorden, så dens nærmere indhold er ikke kendt.

Men Suzette Frovin og Socialdemokratiets gruppeformand, Sonja Marie Jensen, karakteriserer begge redegørelsen som en kronologisk gennemgang af hele sagen.

- Den indeholdt som sådan ikke noget nyt. Men jeg gjorde det på mødet meget klart, at byrådet burde have været orienteret allerede i november eller december, siger Sonja Marie Jensen.

De skjulte videooptagelser på 4Kløverskolen fandt sted i november sidste år, og umiddelbart efter stoppede Nyborg Kommunes direktion samarbejdet med it-konsulentfirmaet Prueba Cybersecurity.

Politikerne fik imidlertid først en egentlig redegørelse om sagen den 21. januar i år.

Politianmeldelse uafklaret

Det er fortsat uafklaret, om der er en politianmeldelse af Prueba Cybersecurity på vej.

Sikkerhedskonsulenten, der foretog de skjulte videooptagelser på 4Kløverskolen, benyttede sig af et til lejligheden fremstillet falsk id-kort.

Og Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), har bedt om en intern juridisk vurdering af, om der er grundlag fir en politianmeldelse med henvisning til straffelovens paragraffer om dokumentfalsk.

Den socialdemokratiske byrådsgruppe har endnu ikke truffet en endelig beslutning om, hvorvidt det er værd at gå videre med et krav om en uvildig, ekstern undersøgelse af sagen, der i folkemunde er døbt it-skandalen.

- Der er nogle ting, der er gået galt. Og der kan være et behov for, at andre ser på sagen med friske øjne. Men nu vil vi i første omgang lige drøfte, om vi skal gå videre med vores forslag om en uvildig undersøgelse, siger Sonja Marie Jensen.

Socialdemokratiet står alene med forslaget, og der er intet, som tyder på, at det kan samle flertal i byrådet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce