Annonce
Odense

Politikere om bycykelsystem: Lige til at skrotte

De nuværende bycykler, som denne bag på ladet af en vogn, der kører cykler til politiets hittegodskontor, er lige til at skrotte mener politikerne. Arkivfoto: Kim Rune
Det nuværende bycykelsystem er lige til at skrotte, mener politikerne i By og kulturudvalget. Og så er de trætte af en aftale, der gælder i 15 år.

Brødtekst

Annonce

1. Jane Jegind (V)

Jane Jegind (V). Arkivfoto: Kim Rune

- Det nuværende system er lige til at skrotte. Og jeg har svært ved at se, hvad vi skal med et nyt system. Udviklingen er løbet fra bycyklerne. Også i mindre skala. Vi kan jo se, at der er færre og færre, der bruger dem. Odenseanerne bruger deres egne cykler, og eksempelvis byens hoteller er gode til at stille lejecykler til rådighed for byens turister - ovenikøbet med en hjelm, der jo ikke kommer med en bycykel. Pendlerne har også fået nye muligheder (løbehjul eller leasingcykler red). Så jeg vil hellere bruge den økonomi, der er i aftalen, til at skabe bedre forhold for dem, der bruger vores kollektive trafik. Og måske et ekstra offentligt toilet, hvis der er behov for det.

2. Anders W. Berthelsen (S)

Anders W. Berthelsen (S). Arkivfoto: Lasse Hansen

- Det nuværende system er forældet og det skal skrottes. Og hvis vi overhovedet skal have et bycykelsystem, så skal det slet ikke være så stort, som der lægges op til. Tiden har jo vist, at behovet for bycykler ikke er så stort, som man vurderede dengang, man indgik aftalen i 2009. Jeg mener fortsat, vi skal gøre, hvad vi kan for at komme ud af aftalen, og så må vi se på, om vi kan lave en ny aftale med et mindre grundlag. Den endelige beslutning tager vi på mødet tirsdag. For der er mange ting at tage hensyn til. For eksempel er det heller ikke til at vide, hvordan det går med elløbehjulene, når ordningen skal evalueres.

3. Kristian Guldfeldt (K)

Kristian Guldfeldt (K). Arkivfoto: Nils Svalebøg

- Vi beslutter først efter et gruppemøde mandag, hvad vi vil gå efter. Men jeg synes, det er et oplæg fra forvaltningen, der rummer en række interessante perspektiver. Der er ingen tvivl om, at det bycykelsystem, vi har nu, ikke fungerer. Det er tydeligt for enhver. Og så må vi se, om der kan skrues og hakkes, i den aftale vi har med firmaet. For det er problematisk, at man i sin tid indgik så lang en aftale. En mulighed for at få mere byudstyr i stedet for flere bycykler lyder også interessant, men her er det også vigtigt for os at se på, om det vil påføre kommunen nogle udgifter - og om det er penge, vi mener, der i givet fald kan findes indenfor forvaltningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce