Annonce
Odense

Politikere er vrede, men enige med rådmand efter millionmangel: Der er brug for hjælp udefra

- Jeg lytter mig til, at rådmanden ikke har tiltro til egen forvaltning. Det må hun så trække af på, siger Børn- og Ungeudvalgsmedlem Mark Grossmann (V), der støtter forslaget om at bede om hjælp udefra for at få styr på udgifterne til udsatte børn. Foto: Michael Bager
Flere skælder ud over manglen på styring, men et politisk flertal er klar til at bede om ekstern hjælp ovenpå en budgetoverskridelse på op mod 70 millioner kroner på området for udsatte børn.

De reagerer med både stor vrede og dyb undren.

Men et politisk flertal er enige med børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) i, at det nu er nødvendigt at bede om ekstern hjælp, efter der har vist sig at mangle mellem 50 og 70 millioner kroner til anbringelser og anden støtte til udsatte børn.

- Jeg undrer mig simpelthen over den manglende styring og hilser nye øjne velkomne, siger Mark Grossmann, der er et af Venstres medlemmer af Børn- og Ungeudvalget.

- Det her vidner om, man ikke har været fremsynet nok. 70 millioner kroner er oppe i en størrelse, der ikke kan komme bag på nogen, konstaterer han.

I Fyens Stiftstidende onsdag forklarede Susanne Crawley Larsen, hvordan et underskud før sommerferien på 28,4 millioner kroner siden er vokset til op mod 70 millioner kroner, og at hun har mistet troen på, at hendes egen forvaltning kan løfte opgaven.

Derfor vil hun søge hjælp udefra til at se blandt andet procedurer, ledelse og organisering kritisk igennem.

Det kan være et privat konsulentbureau eller den statslige taskforce, som Socialstyrelsen og Ankestyrelsen tilbyder landets kommuner for at hjælpe netop med udsatte børn.

Annonce

Forstå sagen om millionmangel

  • I adskillige år har området for udsatte børn været ramt af store budgetoverskridelser. Lige nu mangler der op mod 70 millioner kroner for at få budgettet på cirka 500 millioner kroner til at hænge sammen.

  • Pengemanglen skyldes blandt andet en markant stigning i antallet af både anbringelser og underretninger de seneste år.
  • Trods ekstra penge fra blandt andet rød bloks skattestigning er budgettet til udsatte børn siden 2016 blevet 12 millioner kroner mindre.
  • I avisen onsdag kaldte borgmester Peter Rahbæk Juel (S) situationen et forbandet morads og understregede, der er brug for en ekstern kulegravning af området.
  • På grund af millionmanglen er der i Børn- og Ungeforvaltningen lige nu både et indkøbs- og ansættelsesstop.

En træls regning

Det er en taskforce, Dansk Folkeparti med Børn- og Ungeudvalgsmedlem Pernille Bendixen flere gange gennem årene har foreslået at hente til Odense. Men som et rødt flertal lige så mange gange har afvist.

Altså indtil nu, hvor også den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel har tilkendegivet sin støtte til idéen om hjælp.

- Det er jeg da glad for. Man kan altid blive klogere, siger Pernille Bendixen om den pludselige, røde opbakning.

Hun kalder millionunderskuddet en "rigtig træls regning", men anser det samtidig som et sundhedstegn, understreger hun.

- Ny lovgivning har strammet op omkring underretninger, og når der viser sig at være noget i cirka 30 procent af de nye underretninger, så viser det, at loven virker og er nødvendig.

Rådmanden har ikke længere tiltro til forvaltningens evner på det her område. Har du?

- Det vil jeg gerne svare ja til, selv om de ikke har løst opgaven. For jeg vil egentlig hellere pege pilen tilbage på os som lovgivere og som politisk udvalg. Det er os, der sætter de økonomiske rammer og beslutter, hvad embedsmændene skal gøre, siger Pernille Bendixen.

Hun opfordrer til at lægge en buffer ind i budgettet - ligesom man har gjort til eksempelvis snedrydning - for bedre at kunne imødekomme de nogle gange uforudsete udgifter til anbringelser.

Og hos Venstre er Mark Grossmann optaget af at genoptage en diskussion, han før har bragt frem.

- Jeg har tidligere foreslået, at vi skal blive bedre til at spotte sårbare forældre, før de overhovedet får børn, så der kan laves en tidlig indsats. Det er for sent, når først der kommer underretninger, og børnene er blevet skadede, fremhæver han.

Rigtig vred

I Det Konservative Folkeparti, der ikke har plads i Børn- og Ungeudvalget, hæfter Kristian Guldfeldt sig ved, at det langt fra er første gang, Børn- og Ungeforvaltningen har problemer med at overholde budgetterne.

Susanne Crawley Larsen har selv beskrevet, hvordan hun i samtlige seks år af sin rådmandstid har stået med overforbrug og millionmangel til udsatte børn.

- Jeg bliver faktisk rigtig vred, siger Kristian Guldfeldt.

- Det er over min forstand, at budgettet kan skride så meget. Når man før sommerferien kunne se, der manglede 28 millioner, så skulle det have været fulgt minutiøst. Om ikke dag for dag så uge for uge, mener han, der ser frem til en ekstern hjælp.

- Vi kan jo se, rådmanden ikke kan løse opgaven, og når hun selv kaster håndklædet i ringen, er det klart, vi bliver nødt til at hente hjælp.

Helt så sikker er de ikke hos Alternativet, fortæller Abdirashid Abdi:

- Jeg vil gerne have en snak om sagen i udvalget, inden jeg tager stilling til, hvad næste skridt skal være. Vi skal blandt andet have mulighed for at høre, hvad embedsmændene siger.

Det store millionunderskud skal diskuteres, når Børn- og Ungeudvalget tirsdag i den kommende uge har møde.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce