Annonce
Assens

Politikerdrømme om penge til ældrepleje, skoler og anlæg: Men træerne vokser ikke ind i himlen

Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet (tv,), Poul Poulsen fra Radikale Venstre (mf.) og Lars Kristian Pedersen (th.) sidder i Assens Byråd. De svarer på, hvilke områder de sigter mod at prioritere til de kommende budgetforhandlinger. Arkivfoto: Kim Rune, Kasper Andersen og Brian Karmark
Annonce

Efter flere år med voldsomme besparelser tager politikerne i Assens Byråd snart hul på forhandlinger omkring næste års budget, hvor der langt om længe ser ud til at være plus på kontoen.

Et forsigtigt skøn peger i retning af, at Assens Kommune får et løft på 65 millioner kroner til næste år.

Det er endnu usikkert, hvordan de 65 millioner kroner fordeler sig på anlæg og drift, og hvordan verden i det hele taget ser ud med corona-krise og andre faktorer. Og om kommunekassen skal polstres på nogen måde.

I løbet af den kommende tid spørger vi de enkelte byrådsmedlemmer, hvilke områder de ønsker at prioritere i de kommende budgetforhandlinger.

Her svarer byrådets Poul Poulsen (R), Sara Emil Baaring (A) og Lars Kristian Pedersen (V).

Budget-prioritinger: Hvilke politikere har vi talt med?

Herunder finder du de politikere i byrådet i Assens, som avisen indtil videre har talt med om de kommende budgetforhandlinger.

1. Sara Emil Baaring (A)

Hvad tænker du i det hele taget om situationen med et løft på 65 millioner kroner i budgettet?

- Jeg har været med i byrådet i 10 år, hvor jeg som nyvalgt oplevede, at vi startede med at skære 90 mio. kroner. Jeg har aldrig nogensinde prøvet den her situation, hvor det ligner, at vi skal til at dele penge ud.

- Men man skal heller ikke juble alt for meget, for nogle af pengene kommer på baggrund af nogle meget store besparelser, vi har lavet de sidste par år. Der er blevet slidt og slæbt for at optjene alle de penge. Jeg ved godt, at udligningen giver en rigtig stor del af det, men der er også nogle af pengene, som bunder i nogle ret ubehagelige beslutninger.

Kommer pengene til at gøre op for det tabte?

- Det tror jeg ikke, de gør. Nogle områder har været underbudgetteret, og det har hverken været sjovt for brugere eller for medarbejdere. Men pengene kan gøre noget godt fremover. Så skal vi bare være lidt klogere, når vi bruger pengene.

Hvad ville være en klog måde at prioritere pengene på?

- Jeg er stor fortaler for alt det forebyggende til vores børn , unge og ældre. Vi kan investere os ud af nogle af de meget store udgifter, vi får og har gennem forebyggelse.

- For eksempel på misbrugsområder blandt unge, hvor nogle desværre starter ret tidligt. Ved at lave tidligere forebyggende arbejde, kunne man måske stoppe nogle af dem, inden sagerne eskalerer. Så har vi hele vores sundhedspleje samt vores børne-, fys- og -ergoområde, hvor skoler og daginstitutioner oplever, at der er enormt lang ventetid på behandling af børnene. Vi har ikke haft råd til at være hurtige nok. Det forebyggende arbejde er virkelig det, jeg håber på, at vi kan kigge på.

Har I råd til alt det forebyggende arbejde?

- Nej, jeg tror ikke, at vi får råd til alt. Men jeg håber på, at vi lægger de fleste af pengene der. Der er også meget forebyggende ved de ældre i forhold til ensomhed, hvor vi lukkede daghjemmene ned. Det viser, at de får det endnu dårligere, bliver endnu mere behandlingskrævede og endnu dyrere. Der er mange ting, som vi kunne gøre, som jeg tror kunne give os flere penge, så vi står i en endnu bedre situation om tre til fem år.

2. Lars Kristian Pedersen (V)

Hvad tænker du om den nye situation med flere millioner på budget-kontoen?

- Det lyder af mange penge, men de kan hurtig få ben at gå på. Så mange er der heller ikke at gøre godt med, for vi hænger en del bagefter.

- Der er især tre fokusområder, som jeg har. Det ene er vores veje og fortove, som ikke har været passet tilstrækkeligt i den nye kommunes historie, så derfor hænger det noget bagefter. Det er det, man har kunnet skære på. Men man kan ikke blive ved med at skære. Til sidst er vejene nede i et niveau, hvor hvis man ikke kommer i gang, så er det hele genopbygningen af vejen, og så bliver det meget dyrere.

- Det andet punkt jeg også prioriterer er almenområdet på skoleområdet. Det skal hæves lidt. Og så vil jeg gerne prioritere vores ældrepleje, så der kommer lidt mere til det. Og så tror jeg ikke, at der er penge til ret meget mere.

Men du tænker, at der er råd til dine tre fokusområder?

- Der er ikke penge nok til at hæve dem til det niveau, jeg kunne ønske. Men jeg er også nødt til at have fokus på alle tre områder.

Kan du uddybe, hvad du mener med, at skoleområdet og ældreplejen skal prioriteres mere?

- På skoleområdet ligger vi meget lavt i det, vi bruger på det almene skoleområde. Vi er dem, der bruger færrest penge på Fyn. Som følge deraf er skolerne presset, og derfor vil jeg gerne give skolerne lidt mere.

- For det første får vi ikke færre, men flere ældre. Det vil sige, at der er flere, som skal passes. Det andet er, at vi har skåret mere, end vi har haft lyst til, blandt andet både rengøring. Vi vil gerne kunne passe dem en lille smule bedre. Når jeg siger en lille smule, er det ikke, fordi vi ikke vil give mere, men der er nok ikke penge til så meget mere. Men jeg vil gerne give lidt penge til, at vi kan få åbnet nogle af vores daghjem igen, fordi nogle sidder og har behov for at få lidt aktivitet. Der tror jeg faktisk, at de penge er givet godt ud.

3. Poul Poulsen (R)

Det er en ny situation med flere millioner at dele ud af. Hvad tænker du om det?

- Når vi siger, at vi har 65 mio. kroner mere, er jeg bange for, at vi skaber for store forventninger hos folk. Halvdelen af pengene er allerede væk, som for eksempel 13,5 mio. kroner fra en pulje i udligningsreformen, som er bestemt af befolkningstilbagegangen, og derfor er et usikkert beløb.

- Assens kommune ikke er en rig kommune. Det bliver vi heller ikke næste år. Fremfor at bruge løs af pengene er det derfor vigtigt at have et stabilt budget. Det er en dræber for politikerne, forvaltningen og borgerne, hvis vi hele tiden giver og tager. Sparerunderne stiller spørgsmål ved det, vi kan; som når vi de sidste par år virkelig har sparet penge på familiepleje, specialskolerne og ældreområdet.

Hvad skal de resterende 30 millioner kroner bruges på?

- De kan fordele sig med måske 20 på driften og de sidste 10 til anlæg. Anlægskronerne er nødvendige for at udvikle og vedligeholde kommunen, som vejene, Assens Havn, det grønne område med naturpleje og vandløb, samt naturstier og cykelstier. Desuden arbejder vi på en klimahandlingsplan, hvor vi allerede er bagud på point i forhold til at være CO2-neutrale. Det kræver investeringer til for eksempel at energirenovere bygninger. Der skal også afsættes midler inden for sundhedspolitikken til skolers og børnehavers legepladser samt naturlegepladser.

Er der nogle vigtige områder på drift, som skal have midler?

- Jeg tager udgangspunkt i de politikker, som er vedtaget. Deriblandt klimahandlingsplanen driftsmæssigt samt sundhedspolitikken til børne- og ungeområdet. Derudover vil jeg snakke imod, at vi skal købe tilbage af det, vi sparrede. Hvis vi køber 20 mio. kroner tilbage, så er der intet nyt sket og intet lært af det. Hvis vi skal have det tilbage, skal det nyvurderes, så vi kan finde en billigere, bedre og ny måde. Vi skal ind i anden rytme med nye tanker i stedet for besparelser, så vi tænker: Det var en god idé.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce