Annonce
Odense

Politiker: - Spændende tanker fra byplanlægger

Anders W. Berthelsen (S), medlem af By- og Kulturudvalget, kalder tankerne fra byplanlægger Esben Fog "spændende" og konkluderer, at der er mange interesser på Odense Havn. - Der er også den mulighed, at kommunen køber noget på havnen - det kan f.eks. ske for at sikre, at der kommer kulturelle aktiviteter derned. Pressefoto.
Anders W. Berthelsen (S) tager byplanlæggers tanker med ind til mødet, når by- og kulturudvalget tirsdag drøfter fremtidens arkitekturstrategi for Odense. Rådmand vil ikke kommentere kritikken.

Når den tidligere byplanlægger i Odense Kommune, Esben Fog, udtrykker bekymring for udviklingen af havnen forud for en debat om arkitekturstrategi og byudvikling, så er det noget man bør lytte til i By- og Kulturudvalget. I hvert fald hvis det står til det længst siddende medlem i udvalget, Anders W. Berthelsen (S).

- Det er interessant og konstruktivt. Han ved, hvad han taler om, og det lytter vi selvfølgelig til som et vigtigt input blandt flere. Vi skal netop drøfte havnens videre udvikling på udvalgsmødet tirsdag, lyder det fra Anders W. Berthelsen (S). Han er enig i, at man skal passe på havnen.

- Selvfølgelig er der flere interessenter på havnen, som vi politikere skal navigere imellem. Odense Havn (Lindø Port of Odense red.) varetager sin interesse, og det er der også gået godt flere gange - blandt andet på Pakhuskajen. I øvrigt står æstetik ikke alene; det skal hænge økonomisk sammen, siger han.

Annonce

Kommunen som køber

Og Berthelsen mener også, at det kan være en mulighed, at kommunen køber dele af havnen.

- Det kan f.eks. ske for at sikre, at der kommer kulturelle aktiviteter derned. Og når Esben Fog peger på, at bygningerne på Siloøen bør bevares, kan jeg kun gentage mig selv og sige, at de meget gerne må bevares, hvis nogen vil købe dem og renovere dem. Muus’ Pakhus bevares under alle omstændigheder, men hvis de øvrige bygninger fra 1950’erne og 60’erne rives ned og erstattes af nye flotte bygninger, kan jeg godt leve med det, siger han, der undrer sig over, at Esben Fog ikke er begejstret for Tysklandskaj:

- Jeg ved ikke, hvorfor Esben Fog nævner Tysklandskaj som et eksempel på, hvordan det er ved at gå skævt. I dag er den et lukket område med Aalborg Portlands bygninger og materialeplads, det område kan da kun blive kønnere.

By- og kulturrådmand, Jane Jegind (V), vil ikke forholde sig Esben Fogs bekymring og kritik at udviklingen på havnen. I en mail skriver hun:

- Vi har i by- og kulturudvalget endnu ikke forholdt os til et udkast til lokalplan for Tysklandskajen i og med forvaltningen stadig er i dialog med udvikler og ejer og dermed er der ikke en lokalplan at tage stilling til.

Lindø Port of Odense er også blevet forelagt kritikken, men er ikke vendt tilbage på redaktionens forespørgsel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce