Annonce
112

Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter i hele næste uge

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Politikontrol i hele landet skal få trafikanter væk fra mobilen. Uopmærksomhed er stor faktor i ulykker.

I den kommende uge er der endnu større chance for at blive stoppet, hvis man som bilist fifler med mobilen eller gps'en, mens man kører bil.

Politiet vil nemlig sætte en ekstra indsats ind for at stoppe uopmærksomme bilister i trafikken. Kontrollen vil være i alle landets 12 politikredse fra mandag til søndag.

Indsatsen skal støtte Rådet for Sikker Trafiks landsdækkende kampagne "Kør bil, når du kører bil", der opfordrer bilisterne til at holde blikket på vejen.

Uopmærksomhed hos bilisten er en faktor i hver tredje dødsulykke, og Christian Berthelsen, der er politiassistent hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, fortæller, at det er et omfattende problem.

- Kører du eksempelvis med en hastighed på godt 80 kilometer i timen, og kigger du samtidig væk fra vejen i fire sekunder, så flytter du dig 89 meter.

- Det er altså 89 meter, hvor der kan ske alt muligt andet. Nogen kan hoppe ud foran dig, eller en bil kan bremse foran dig, og det er noget, du ikke opdager, siger han.

En undersøgelse fra 2017 viser, at seks procent af alle førere af personbiler og varevogne udfører en handling, der kan distrahere dem i trafikken.

Eksempelvis sidder de med mobilen, indstiller gps og spiser eller drikker, mens bilen er i fart.

Problemet er dog endnu større hos førere af tunge køretøjer, eksempelvis lastbiler. Her er det 15 procent, der foretager sig distraherende handlinger under kørsel.

- Jeg håber, at folk bliver opmærksomme på ikke at være uopmærksomme i trafikken. Jeg håber, de bliver klar over, hvad det egentlig betyder, når man sidder og laver andre ting, siger Christian Berthelsen.

Rigspolitiet har frem mod 2020 sat uopmærksomhed som et af tre skærpede fokuspunkter, men Christian Berthelsen fortæller, at man vil fortsætte med at fokusere på problemet i flere år frem.

- Vi ved, at vores budskab kommer ud, for der bliver jo talt om det her. Men jeg tror ikke, det er alle, der helt forstår alvoren i det.

- Det tror jeg, måske ikke, de har forstået, fordi de ikke har prøvet det på egen krop. Og jeg vil helst ikke have, at man skal prøve det selv, før man forstår det, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce