Annonce
Indland

Politiet tillader Paludan-demo mod mindehøjtidelighed

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Politiet vil forsøge at holde Paludans demonstration og en planlagt mindehøjtidelighed adskilt, oplyser det.

Københavns Politi har givet Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, tilladelse til at demonstrere på Rådhuspladsen i København søndag klokken 18.00.

Det er samme sted og tid, som en bebudet mindehøjtidelighed for den iranske general Qassem Soleimani og de irakere, der døde i et amerikansk droneangreb i Iraks hovedstad, Bagdad, 3. januar.

Det fortæller Jesper Frandsen, vagtchef i Københavns Politi.

- Vi ved, at der kommer til at være en mindehøjtidelighed, hvor der kommer til at deltage op til 100 personer. Og så ved vi, at Rasmus Paludan også gerne vil holde en demonstration på Rådhuspladsen i samme tidsrum.

- Så vores vigtigste opgave i den sammenhæng er at sørge for, at den planlagte mindehøjtidelighed og Rasmus Paludan kan få lov til at ytre sig uden at forstyrre hinanden alt for meget, siger Jesper Frandsen.

Begivenheden for mindehøjtideligheden er tilsyneladende blevet fjernet fra Facebook igen. Over 100 personer havde "vist interesse" for den.

I beskrivelsen af mindehøjtideligheden på Rådhuspladsen blev droneangrebet kaldt et "terrorangreb".

I en e-mail til Ritzau skriver arrangørerne, som kalder sig "en gruppe almene borgere", der af hensyn til privatlivets fred ønsker at være anonyme, at de gerne vil forklare formålet med mindehøjtideligheden.

- Vi vil gerne udtrykke vores sorg over tabet af nogle af dem, der gjorde mest for at bekæmpe Isis. Da den irakiske hær fejlede, og USA sad stille, var det blandt andre disse personer, der reddede verden - også Danmark - fra Isis, skriver arrangøren, som bruger en anden forkortelse for den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Det bebudede arrangement om mindehøjtideligheden har bragt sindene i kog hos en række politikere.

Blandt andre mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, at det er "mangel på respekt" at hylde en "massemorder", mens Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, kalder det "dybt, dybt forkasteligt" at afholde en mindehøjtidelighed for blandt andre Qassem Soleimani.

/ritzau/

Annonce
https://www.facebook.com/events/601720060666159/
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce