Annonce
Indland

Politiet stopper eftersøgning i sag om drabet på Kim Wall

Alle Kim Walls ligdele er fundet, og politiet har valgt at indstille eftersøgningen i vandet.

Alle Kim Walls kropsdele er fundet, og politiet indstiller nu eftersøgning. To mobiltelefoner mangler stadig.

Københavns Politi har valgt at stoppe eftersøgningen i Køge Bugt og Øresund i forbindelse med ubådssagen, hvor Peter Madsen er sigtet for at have dræbt og parteret den svenske journalist Kim Wall.

Det oplyser drabschef Jens Møller Jensen fra Københavns Politi til BT.

- Som det ser ud nu, har vi besluttet, at der ikke er grund til at søge yderligere i vandet med hverken skibe eller dykkere, siger Jens Møller.

I tiden efter det formodede drab på Kim Wall i august sidste år er hendes ligdele løbende dukket op i vandet.

Senest fandt Forsvarets dykkere 29. november journalistens højre arm. Det var den sidste del af det parterede lig, som fortsat manglede.

- At alle Kim Walls kropsdele er blevet fundet har været vigtigt af flere grunde. Dels af etiske grunde for de pårørende og dels i forhold til efterforskningen, siger Jens Møller til BT.

I forbindelse med den omfattende efterforskning har der været dykkere i vandet ikke mindre end 32 dage. I 13 tilfælde har specialtrænede lighunde desuden været ude for at opsnuse spor af den dræbte journalist, skriver BT.

Ud over Walls ligdele har håbet været at finde blandt andet Peter Madsens og Kim Walls mobiltelefoner, men det opgives altså nu.

Telefonerne kunne muligvis have kastet yderligere lys over sagen, men tilsyneladende er de ikke så afgørende, at politiet vil fortsætte indsatsen.

Forventningen er da også, at Københavns Politi inden længe er klar til at rejse tiltale i sagen.

Det er politiets opfattelse, at Peter Madsen under en tur i den hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus" dræbte Wall.

Madsen er desuden sigtet for anden kønslig omgang end samleje under særligt skærpende omstændigheder og for at have parteret liget.

Kun det sidste - at have parteret liget - vil Madsen stå ved.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce