Annonce
Sport

Politiet sigter Bernio Verhagen for bedrageri

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Politiet har begrundet mistanke om, at Bernio Verhagen har begået bedrageri og sigter derfor hollænderen.

Midt- og Vestjyllands Politi skal i de kommende uger undersøge, om den påståede fodboldspiller Bernio Verhagen er skyldig i bedrageri.

Efterforskningsleder Christian Toftemark bekræfter over for B.T., at Verhagen bliver sigtet for bedrageri. Det er tidligere kommet frem, at Verhagen er blevet anmeldt for bedrageri, men den formelle sigtelse er først blevet rejst nu.

På baggrund af den forestående efterforskning skal politiet vurdere, om der er belæg for at køre en bedragerisag mod hollænderen.

Det er 1.-divisionsklubben Viborg FF, der har meldt Verhagen til politiet, fordi klubben indgik en kontrakt med Verhagen på baggrund af falske oplysninger.

Viborg lavede en aftale med 25-årige Verhagen uden at have set ham i aktion, men på baggrund af anbefalinger fra et agentnetværk, som Viborg gerne ville have et godt forhold til. Det viste sig at være en falsk agent, som stod for kontakten med Viborg.

Fodboldklubben blev også præsenteret for et dokument, hvori en kinesisk klub forpligtede sig til at købe Verhagen på den anden side af nytår, og Viborg stod til at score en milliongevinst på at have hollænderen løbende rundt i et par måneder.

Aktuelt er han varetægtsfængslet i en anden sag, fordi der ifølge Retten i Viborg er begrundet mistanke for, at Verhagen er skyldig i røveri, vold og trusler. Han blev anholdt tirsdag i sidste uge efter tumult i en kiosk i Viborg.

/ritzau/

Annonce
B.T.''s historie om sigtelse mod Verhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce