Annonce
Fyn

Politiet rykker med sygeplejersker ud til psykiske syge: - Der er opgaver nok

Fyns Politi rykker ud til mange opgaver, hvor psykisk syge eller på andre måder sårbare borgere er involveret. En af måderne at løse det på er ved hjælp af den fælles udrykningstjeneste, hvor en psykiatrisk sygeplejerske kører med patruljen ud på opgaven. Her er det vicepolitiinspektør Christian Rasmussen og oversygeplejerske Rikke Sveistrup. Arkivfoto Michael Bager
Fyns Politi har siden 1. september haft mulighed for at medbringe en psykiatrisk sygeplejerske, hvis en udsat borger har brug for særlig hjælp. Det betyder, at opgaverne bliver løst bedre end tidligere, fortæller projektleder og chef for vagtcentralen ved Fyns Politi Christian Rasmussen.

På bare syv år er politiets opgaver med psykisk syge steget fra 16.000 til 43.000 om året. Samtidig vokser antallet af tvangsindlæggelser, hvor psykisk syge indlægges på røde eller gule papirer, fordi de er i fare for sig selv eller andre.

Der er afsat 37,9 millioner kroner til forsøget med udrykningsteamene, der startede hos Østjyllands Politi og Fyns Politi i august og i september hos Midt- og Vestjyllands Politi samt Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi. Tjenesten, som foreløbig skal køre i to år, består af to betjente og en psykiatrisk sygeplejerske, som rykker ud til psykisk syge eller udsatte borgere.

Og det er et samarbejde, der fungerer rigtig godt, fortæller leder af projektet vicepolitiinspektør Christian Rasmussen fra Fyns Politi.

- Vi står typisk i nogle svære situationer hos borgere, der enten har misbrug, psykiske lidelser, traumer, social udsathed eller det hele blandet sammen i én stor pærevælling. Det kræver en høj faglighed, og derfor er vi rigtig glade for at have sygeplejersker med - med den faglighed, som de nu har, fortæller han.

Teamet har løst mere end 200 opgaver, og behovet for denne særlige indsats er ikke blevet mindre, understreger han.

- Nu har det kørt i et halvt års tid, og det, vi kan sige, er, at vi har opgaver nok. Der er et stort tryk på de her problemstillinger, det vidste vi allerede før, vi gik i gang. Men de opgaver, vi får løst, løser vi langt bedre end tidligere. Så vi er rigtig rigtig glade for den her løsning, siger han.

Den særlige tjeneste rykker typisk ud til akut opståede situationer, som familien og naboerne til den pågældende person ikke selv kan løse.

- Nogle gange løser vi det ved at tale situationen ned, andre gange skal vi have andre samarbejdspartnere med. Det kan for eksempel være psykiatrien, hvis den pågældende borger skal tvangsindlægges, fortæller Christian Rasmussen.

Annonce

Det fælles udrykningsteam

  • Det fælles udrykningskoncept er en forsøgsordning hos Fyns Politi, der løber til 2021. Når pilotprojektet afsluttes i 2021, skal det evalueres.
  • Hvert team består af to politibetjente og en psykiatrisk sygeplejerske.
  • Før og efter hver vagt er der en briefing, der sikrer, at alle er mentalt og operativt klar til arbejdet og kender opgaven.
  • Som udgangspunkt kører teamet fra mandag til fredag fra 12-20. Analyser viser, at det er i denne periode, at presset er størst.
  • Patruljekøretøjerne er civile Volkswagen Caravelle. De er udstyret som almindelige patruljekøretøjer med kommunikations- og it-udstyr.
  • Både betjentene og sundhedspersonalet er lønnet af deres respektive arbejdsgiver. Denne arbejdsgiver får dog dækket udgifterne via satspuljemidlerne i Rigspolitiet.
  • Det fælles udrykningskoncept er inspireret af lignende teams i Storbritannien og USA.
  • Tjenesten koster regionen 8,3 millioner om året.

Kilde: Region Syddanmark og Fyns Politi

Flere politiske initiativer

Det akutte udrykningsteam er ét af flere politiske initiativer, der er sat i søen for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser, som har et akut behov for hjælp.

Regionsrådspolitikerne satte også penge af til mobile skadestuer i psykiatrien, hvor medarbejdere fra de psykiatriske akutmodtagelser kan rådgive via telefonen eller videoopkald. De mobile skadestuer er allerede i fuld funktion.

Derudover blev der også sat penge af til at uddanne ambulancebehandlere i hele regionen i at håndtere psykisk sygdom og i hvilke teknikker, de kan bruge til at nedtrappe situationer.

Indtil videre er teamet rykket ud flere end 200 gange på Fyn.

Også i politidirektør Arne Grams tale ved Fyns Politis nytårsparole fik den fælles udrykningstjeneste rosende ord med på vejen. - De har løst mere end 200 opgaver, og det håndteres meget flot, sagde han under talen. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce