Annonce
112

Politiet på pandajagt i Odense: Der løb en rundt ude mellem bilerne

Den røde panda tilbringer en stor del af de lyse timer med at sove, fordi den er aktiv om natten. Arkivfoto: Odense Zoo
Vagtchefen hos Fyns Politi måtte lige klø sig i nakken, da en anmelder ringede og fortalte, at der løb en panda rundt på Søndre Boulevard onsdag aften. Politi fik den i sikkerhed ved Tietgens Allé.

Odense: Det var et af de sjældne opkald, som politiet fik onsdag aften. Klokken 22.44 ringede en anmelder til Fyns Politi og oplyste, at der var brug for hjælp til at redde en panda fra trafikken i Odense.

Det er stadig kun Zoologisk Have i København, som har pandaer, men i Odense Zoo lever nogle røde pandaer - de er noget mindre end den kendte hvide og sorte panda. Og det var en rød panda, som nu befandt sig uden for den zoologiske have.

- Vi fik en melding om, at pandaen løb rundt ude mellem bilerne på Søndre Boulevard. Da vores patrulje kom derud, kunne anmelderen udpege pandaen - den var rendt op i et træ på Tietgens Allé, hvor den krydser åen. Og der kunne en tilkaldt dyrlæge skyde den med en bedøvelsespil, fortæller vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland.

- Vi stod med et springlagen nedenunder, så den blev fanget, da den skvattede ned. Og nu er den tilbage i Odense Zoo, siger Steen Nyland.

Det er ikke første gang, en rød panda har været på springtur fra den zoologiske have. Sidste gang skyldtes det formentlig stormen Alfrida, som blæste hen over Danmark lige efter nytår sidste år og kan have blæst pandaen ud af anlægget i Odense Zoo. Dyret blev dagen efter fundet ved Odense Å og kom derefter tilbage til Odense Zoo.

En rød panda er omkring 60 centimeter lang som udvokset. Den lever blandt andet i bjergskove i Nepal, hvor den særligt lever af bambus, men den er et rovdyr og spiser også insekter, fugleunger og små pattedyr. Den røde panda er en halvbjørn ligesom eksempelvis vaskebjørne, og den er en god klatrer. Den kan springe op til halvanden meter fra gren til gren.

Annonce
Politiet måtte holde et springlagen ud, så pandaen kunne dumpe ned i det, efter at være blevet skudt med en bedøvelsespil. Foto: Fyns Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Stjernedrys i ovalen i Bolbro

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce