Annonce
Odense

Politiet ophæver visitationszone i Odense

Fyns Politi ophæver nu en særlig visitationszone i den østlige del af byen. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Der er ikke længere grundlag for at have en særlig zone, vurderer politiet. Siden december er der gennemført 148 visitationer og rejst 21 sigtelser.

Det er slut i denne omgang med at have en særlig visitationszone i en del af Odense som følge af en igangværende konflikt mellem to grupperinger af kriminelle. Det vurderer Fyns Politi nu.

- Vi har i den forløbne periode ikke haft nogen hændelser, der giver anledning til at forlænge visitationszonen. Vi har gennemført en række visitationer og målrettede aktioner inden for visitationszonen, og det er vores vurdering, at trygheden umiddelbart er genskabt. Vi holder selvfølgelig stadig skarpt øje med striden mellem de to grupperinger i området, og vi er parate til at genindføre visitationszonen, hvis vi finder det nødvendigt. Det skal være sikkert og trygt for borgerne at færdes og bo i Vollsmose, Korsløkke og i de nærliggende områder, siger vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen, Fyns Politi.

Visitationszonen udløb tirsdag klokken 14.00.

Fyns Politi oprettede den 17. december 2019 klokken 14.00 visitationszone i Vollsmose og Korsløkke i Odense. Der er i perioden gennemført 148 visitationer i zonen og rejst 21 sigtelser, som fordeler sig således: En for våbenlov, otte for lov om besiddelse af euforiserende stoffer, to for lov om salg af euforiserende stoffer, tre for kørsel i narkopåvirket tilstand, tre for kørsel uden kørekort. De øvrige sigtelser relaterer sig til lidt mindre alvorlige forseelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce