Annonce
112

Politiet ophæver skærpet straf- og visitationszone: - Trygheden er umiddelbart genskabt

Politiet havde hunde med i jagten på spor efter skudepisoden torsdag den 24. januar. Ingen er tilsyneladende blevet ramt ved skudepisoderne. Foto: Nils Svalebøg
Hverken den skærpede strafzone eller visitationszonen, der begge udløber torsdag, bliver forlænget. Det oplyser Fyns Politi, der vurderer, at trygheden nu virker til at være tilbage i Vollsmose.

Politidirektør i Fyns Politi Arne Gram har besluttet ikke at forlænge visitationszonen og den skærpede strafzone i Vollsmose, der kunne betyde dobbelt straf for en række forbrydelser. Visitationszonen blev indført 25. januar og den skærpede strafzone den 1. februar - for første gang siden det blev muligt med en ny lov, der trådte i kraft ved årsskiftet.

I løbet af den seneste tid har politiet anholdt fem personer, som er blevet varetægtsfængslet - sigtet for i forening at have villet dræbe en far og hans fireårige søn ved at skyde efter dem på Bøgetorvet i Vollsmose den 20. februar om eftermiddagen. Efter skudepisoderne har politiet opjusteret beskrivelsen af striden mellem to grupperinger, der efter drabsforsøget blev karakteriseret som en decideret bandekonflikt.

Men visitationszonen og den skærpede strafzone, der begge udløber i dag, er i øjeblikket ikke længere nødvendige, lyder det fra politiinspektør Johnny Schou:

- Vi har i den forløbne periode ikke haft nogen hændelser, der giver anledning til at forlænge de to zoner. Det er vores vurdering, at trygheden umiddelbart er genskabt. Striden mellem de to grupperinger i området holder vi fortsat knivskarpt øje med. Og der skal ikke herske tvivl om, at vi er parate til at genindføre både visitationszonen og den skærpede strafzone, hvis vi finder det nødvendigt. Det skal være sikkert og trygt at færdes og bo i Vollsmose og de omkringliggende områder, slår politiinspektøren fast.

Annonce

Skudepisoderne

Torsdag den 24. januar 2019 blev der omkring klokken 14 affyret skud i Bøgeparken i Vollsmose. En 23-årig mand blev anholdt, oplyste politiet om aftenen. Skyderiet fik politiet til at indføre en visitationszone.Tirsdag den 29. blev der om eftermiddagen skudt med skarpt på Åsumvej. To biler var involveret, og den ene ramte en tredje bil under flugten fra stedet.

Den 1. februar indførte Fyns Politi som den første politikreds en såkaldt skærpet strafzone i Vollsmose, som betyder, at mange former for kriminalitet kan straffes dobbelt så hårdt. Et nyt tiltag, som blev muligt i særlige situationer med en ny lov med virkning fra 2019.

Og den 20. februar om aftenen blev der igen skudt i Vollsmose. Også denne gang mod en bil. Både visitationszone og den skærpede strafzone blev forlænget til 7. marts klokken 12, hvor begge zoner blev ophævet.

Flere sigtet

Fyns Politi oplyser, at der fortsat vil være tryghedsskabende patruljering i og omkring Vollsmose. Hvis borgerne oplever situationer, der giver anledning til utryghed, skal de ikke tøve med at kontakte politiet på telefon 114, lyder det endvidere.

I perioden med de to zoner er der gennemført 268 visitationer, hvoraf 86 har været i den skærpede strafzone. Der er blevet beslagtlagt en kniv, et slagvåben, en peberspray og omkring 200 gram hash.

Der er rejst sigtelse for fire overtrædelser af loven om euforiserende stoffer, et tilfælde af overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og to overtrædelser af færdselsloven.

I den skærpede strafzone er der sigtet for syv overtrædelser af loven om euforiserende stoffer, to overtrædelser af våbenloven og endelig en færdselsforseelse, oplyser Fyns Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Annonce