Annonce
Fyn

Politiet om langsommelig sagsbehandling: Svære og komplicerede sager

Sager om økonomisk kriminalitet foregår ofte bag computeren, og anmeldelserne hober sig op hos politiet. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sager om økonomisk kriminalitet er de seneste år eksploderet, og hos Fyns Politi indrømmer man, at det at vente i flere år på svar på sin anmeldelse er frustrerende og for lang tid. Man gør, hvad man kan, siger politichef.

Forstår frustration

Anders Furbo Therkelsen nævner, at man ofte også støder på én gerningsmand, som viser sig at være involveret i flere eller mange sager, og måske forskellige steder i landet, så derfor udvikler sagerne sig ofte.

- Derfor kan det for den første anmelder godt føles, som om der går lang tid og at vi ikke foretager os noget, men vi samler til bunken af nye sager med den samme gerningsmand. Derfor kan nogle enkelte anmeldere godt vente lang tid, fordi vedkommendes sag indgår i en større sag, siger efterforskningslederen.

I dag kommer de fleste anmeldelser om økonomisk kriminalitet til et landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) i København, hvor de bliver visiteret og derefter sendt ud til de forskellige politikredse.

- Jeg forstår godt, at folk, som har ventet i to år, synes, det er lang tid. Det har jeg fuld forståelse for, og også at de føler sig frustrerede. Men vi gør vores allerbedste hver dag for at komme til bunds i sagerne, erkender Anders Furbo Therkelsen.

Når I nogensinde ned i bunkerne?

- Det er vores mål, siger efterforskningslederen.

Annonce

Odense-koncernen Guldfeldt/Hans Jørgensen & Søn har foreløbigt snart ventet i to år siden en anmeldelse om mulig økonomisk kriminalitet, som går endnu længere tilbage, og det er den ikke alene om.

For bunkerne i afdelingen for økonomisk kriminalitet i Fyns Politi er bestemt ikke blevet mindre de senere år. Tværtimod er antallet af anmeldelser eksploderet, og derfor kommer der en lang ventetid, erkender chefen for afdelingen.

- Sager om økonomisk kriminalitet er meget svære at efterforske, og det er de på baggrund af, at når man følger penge- eller fakturastrømme giver det anledning til nye efterforskningsskridt. Mange af sagerne starter i det små, men kan udfolde til at være store og tunge, siger Anders Furbo Therkelsen.

Hans folk sidder i afdelingen og efterforsker sagerne om økonomisk kriminalitet, og han forholder sig ikke konkret til den anmeldelse, Guldfeldt/Hans Jørgensen & Søn har indgivet, men generelt.

Den konkrete sag har ventet i et par år, men det har andre sager også, f.eks. en sag om muligt underslæb i Odense Marineforening eller mistanke om svindel i telemarketingfirmaet Call Solutions i Odense. De er begge stadig ikke efterforsket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce