Annonce
112

Politiet om kød og toilet i skoven: Affaldet kan afsløre skovsvin

Store mængder affald er blevet smidt i skoven mellem Krengerup Gods og Vedtofte. Privatfoto: Anders Søndergård Knudsen
Fyens Stiftstidende kunne mandag fortælle, at nogle har smidt store mængder affald i skovene omkring Krengerup Gods - noget, som skovfogeden har oplevet fire gange på et år. Politiet skal nu i gang med at finde ud af, om der er nogen tegn på, hvem der har smidt affaldet.

Krengerup: Det flyder med affald i skovene omkring Krengerup Gods, hvor ukendte gerningsmænd har smidt blandt andet kødaffald, madrasser og et ødelagt toilet i grøften.

Skovfogeden på Krengerup Gods Anders Søndergård Knudsen fortalte, at de har oplevet det flere gange i løbet af det seneste år, men at de nu har politianmeldt det for første gang på grund af den store mængde affald, der er smidt denne gang.

Hos Fyns Politi har de svært ved at sige noget om den konkrete sag, men generelt i sager som denne gælder det nu om at finde ud af, hvem der har smidt affaldet.

- Det kan være, at der blandt affaldet er nogle papirer med navne eller adresser på, og så kan vi gå efter det, siger Holger Warmbier, der er politikommissær ved Fyns Politi.

- Men det er jo svært, hvis der ikke er nogen, der har set noget. Hvilken retning skal vi lede, hvis der ingen spor er, siger han.

Nogle gange får politiet en hjælpende hånd af borgere, der har spottet skovsvinene, og måske skrevet et registreringsnummer på bilen ned, men uden information som det, har politiet svært ved at komme videre.

- Vi går ikke ind og søger dna og fingeraftryk, siger Holger Warmbier.

Annonce
Store mængder affald er blevet smidt i skoven mellem Krengerup Gods og Vedtofte. Privatfoto: Anders Søndergård Knudsen

Kan koste en bøde

Hvis politiet har held med efterforskningen, vil det typisk være en bødestraf, der rammer de ansvarlige, og der skal noget ekstraordinært til, hvis det skal ende med mere end det.

- Og så vil godsejeren kunne få et erstatningskrav, hvis vi finder de skyldige, siger politikommissæren.

Det vil typisk være godsejeren selv, der står for bortskaffelse af affaldet, og det er ærgerlige ressourcer at bruge, fortalte skovfogeden mandag.

Holger Warmbier kalder det for en speciel måde at komme af med sit affald på, når man bare smider det i skoven.

- Jeg ved ikke, hvorfor folk gør det, men de har åbenbart et behov for at komme af med noget affald. Det er en speciel måde at gøre det på, især i Danmark hvor vi ellers har gode muligheder for at smide det på lossepladsen, siger han.

Der er også smidt kødaffald i skoven mellem Krengerup Gods og Vestfyns Golfklub ved Glamsbjerg. Privatfoto: Anders Søndergård Knudsen
Store mængder affald er blevet smidt i skoven mellem Krengerup Gods og Vedtofte. Privatfoto: Anders Søndergård Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce