Annonce
Middelfart

Schæferhunden Alvin forgiftet - nu overvåger Gitte sin have

Her er, hvad etårige Alvin har spist i haven i Strib. Dyrlæge Linda Thomsen fra Dyrlægegården i Kauslunde har vurderet det til at være en form for rottegift. Privatfoto.
Hundeejer Gitte Ørnstrøm tager foreløbig sagen i egen hånd og holder sin have under skærpet opsyn, efter schæferhunden Alvin omkring jul og nytår blev forgiftet.

Strib: For halvanden uge siden fløj hundeejer Gitte Ørnstrøm fra Strib til tasterne, efter hun to gange henover jul og nytår oplevede, at nogen med en vis sandsynlighed har forsøgt at forgifte hendes etårige schæferhund Alvin.

Hun meldte de to episoder til politiet, hvor hunden havde spist nogle blå piller, der var efterladt i haven, som Gitte Ørnstrøms dyrlæge vurderede til at være en slags rottegift.

Siden har hundeejeren været i dialog med politiet, hvor hun har fået oplyst, at sagen er blevet henlagt, da man på stående fod ikke har beviser, der kan afdække, om nogen har efterladt pillerne med vilje, fortæller Gitte Ørnstrøm.

- Jeg har fået at vide, at jeg skal kontakte politiet, hvis der kommer nyt i sagen, uddyber hun.

- Det er smadderærgerligt, men det kræver, at man finder rottegiften på en ejendom, eller man ser nogen smide det i gerningsøjeblikket, siger Gitte Ørnstrøm, der kun har fået positive tilbagemeldinger, siden hun stod frem med sit opråb på Facebook og i avisen.

- Folk er glade for, at man advarer om det i forhold til deres egne dyr, og de er overrasket over, at det kan ske i lille Strib, siger hun.

Annonce

Fyns Politi: Intet nyt

Schæferhunden Alvin blev bragt til dyrlægen begge gange efter at have indtaget pillerne, der i hvert fald i det seneste tilfælde var blandet sammen med leverpostej eller opløst hundemad.

Alvin havde efterfølgende kramper og rystede over hele kroppen, men kom hurtigt på benene igen og er i dag ikke mærket af det, oplyser ejeren.

Gitte Ørnstrøm er derimod mere på mærkerne og lader ikke sine to schæferhunde gå alene i haven.

- Jeg overvåger min have hele tiden, og jeg går rundt med dem i haven, konstaterer hun.

Kommunikationskonsulent Sunniva Pedersen-Reng fra Fyns Politi oplyser til avisen, at der umiddelbart ikke er nyt i sagen, og at man er afhængig af hjælp fra offentligheden for at komme videre med efterforskningen.

- Vi er afhængig af at have nogle spor at gå efter og nogen, der tipper os i en eller anden retning. Hvis nogen har set noget, vil vi gerne høre om det, siger Sunniva Pedersen-Reng.

- Vi tager altid sager om dyremisbehandling meget alvorligt, tilføjer hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce