Annonce
Indland

Politiet: It-fejl kan også have påvirket efterforskning

Politiets egne efterforskere har også fået udleveret fejlbehæftet teledata grundet it-fejl.

En fejl i et it-program til håndtering af teleoplysninger hos politiet kan ikke bare have været medvirkende til, at uskyldige er blevet dømt. Fejlen kan også have forhindret opklaring af sager.

Det fortæller Torben Mølgaard Jensen, chefpolitiinspektør i Rigspolitiet.

- Når vi taler om teleoplysninger, så taler vi både om historiske oplysninger om en enkelt telefon, men også om udvidede teleoplysninger (hvem der har befundet sig i et område på et givent tidspunkt, red.). Og begge dele kan være behæftet med fejl.

Programmet har hjulpet politiet med at rense og strukturere teleoplysninger, så data blev mere overskueligt.

Men programmet har i et endnu ukendt omfang fjernet oplysninger, det ikke burde fjerne. Netop teleoplysninger er ellers et kraftfuldt værktøj for politiets efterforskning.

Politiet kan for eksempel i alvorlige sager indhente oplysninger fra teleselskaberne om, hvilke telefoner der er blevet registreret på selskabets telemaster i et givent område og tidsrum.

Men det fejlbehæftede program kan her have slettet telefonnumre fra listen over mobiler, der var aktive på en bestemt telemast.

- De sager i perioden fra 2012-2019, vi skal ud at kontrollere nu, kan være sager, der er uopklarede i dag, hvor der kommer data ud til sagsbehandlerne, som de ikke har haft før.

- Men det kan også være sager, hvor der er faldet dom, eller hvor der har været rejst sigtelse, men hvor en tiltale er opgivet, siger Torben Mølgaard Jensen.

It-fejlen kan tillige i værste fald have ført til, at uskyldige er blevet dømt, mener advokat Kristian Mølgaard, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

- Hvis der mangler oplysninger, kan det jo svare til, at der er en gps-lokation, der mangler. Og den gps-lokation kunne potentielt være afgørende.

- Den kan nemlig være uforenelig med at have befundet sig på gerningsstedet på gerningstidspunktet. I værste fald kan det være tilfældet for domfældte personer, siger formanden.

Netop derfor vil politiet og anklagemyndigheden nu gennemgå samtlige sager fra år 2012 til 2019, hvor teleoplysninger har været en del af sagen, fortæller Torben Mølgaard Jensen.

- Vi taler i perioden om i alt 10.000 straffesager, hvor der er indhentet de her data. Og før vi har været alle sagerne igennem, kan vi ikke sige noget om, hvor mange af dem der har været fejl i, eller i hvor mange af dem, hvor fejlen har haft en betydning.

- Men vi har en indikation på, hvor mange sager der er fejl i. Vi har gået sagerne fra 2018 igennem, og her var der fejl i lige under 10 procent. Men om den procentdel også gælder for resten af årene, ved vi først, når vi er færdige.

Chefpolitiinspektøren har ikke noget bud på, hvor lang tid det vil tage at gennemgå alle sagerne.

Men politiet starter med de sager, hvor personer enten sidder varetægtsfængslet eller er i gang med at afsone en dom, fortæller han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce