Annonce
Danmark

Politiet har gemt data i strid med egne regler

Redegørelse af Rigspolitiets håndtering af teledata viser nu, at oplysninger blevet gemt for længe.

Rigspolitiet har ikke bare fejlbehandlet teleoplysninger, men også gemt data om borgere i strid med sine egne regler.

Det skriver Politiken torsdag.

Oplysningen kommer fra den redegørelse om Rigspolitiets fejlbehandling af teledata, der blev offentliggjort i sidste uge.

Heri står, at myndigheden også har gemt data om borgernes aktivitet på nettet længere, end Rigspolitiets egne regler foreskriver. Og muligvis i strid med loven, skriver Politiken.

I redegørelsen står der:

- Telecentret har i midten af september 2019 konstateret, at sletningen af konverterede teledata efter to år ikke er sket i fuldt omfang, og at der tilsyneladende fortsat opbevares cirka 75 procent af disse datasæt i telecentret.

Som følge af rodet har justitsminister Nick Hækkerup (S), Rigspolitiet og Rigsadvokaturen besluttet at igangsætte et arbejde, "der skal sikre, at reglerne om sletning af teledata bliver efterlevet".

Der skal også fastsættes "klare retningslinjer for sletning af teledata".

Torsdag fremlægger regeringen en sikkerhedspakke, der skal udvide indsamlingen af data om borgerne.

Politiken har i lyset af teleskandalen spurgt justitsministeren, hvad der får ham til at tro, at politiet har kapacitet og kompetencer til at administrere de udvidede datamængder. Det lykkedes ikke at få et svar onsdag.

Reglerne for, hvornår politiet skal slette data om eksempelvis borgernes opkald eller geografiske placering, afhænger af situationen.

Hvis en borger bliver sigtet, tiltalt eller dømt, arkiveres oplysningerne primært efter et kriterium om sagens kriminalitet og væsentlighed.

Når der ikke rejses sigtelse, fremgår det af retsplejeloven, at materialet skal tilintetgøres. Hvis oplysningerne viser sig ikke at have nogen betydning for efterforskningen, skal de slettes.

Og teleoplysninger om borgerne skal slettes, hvis de viser sig ikke at have nogen efterforskningsmæssig betydning.

Men ifølge Politiken lader politiet til stort set at have gemt alle indhentninger af rå teledata fra teleselskaberne mellem januar 2011 og august i år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce