Annonce
Odense

Politiet fandt ingen skydevåben trods 148 kropsvisiteringer

Arkivfoto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
Et skyderi i Vollsmose udløste i december en visitationszone. Men ingen skydevåben er blevet fundet.

I fire uger har retsplejelovens almindelige regler om kropsvisitation været sat ud af kraft i det vestlige Odense omkring Vollsmose efter et skyderi i december. 148 gange har politiet kropsvisiteret personer i perioden, men ingen skydevåben er blevet fundet.

Det var ellers et skyderi, som 17. december fik politidirektør Arne Gram til at etablere en såkaldt visitationszone i området.

- Det er en meget alvorlig situation, når der skydes på åben gade, hvor uskyldige borgere færdes, lød det dengang fra Arne Gram.

Med hjemmel i politiloven bestemte Arne Gram derfor at etablere en visitationszone. Det betød, at politiet i fire uger har kunnet visitere folk uden at have en konkret mistanke mod dem. Det skal der ellers normalt være.

Men skydevåben er der altså ikke dukket op. Faktisk fandt Fyns Politi kun et enkelt våben, en peberspray, hvor en person er sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Derudover fandt politiet en kniv i en bil, men den kunne ikke knyttes op på en bestemt person, så der blev ikke rejst sigtelse i den sammenhæng, oplyser Fyns Politi til Ritzau.

Ud over de to våben har politiet også beslaglagt mindre mængder af hash og joints. Det har affødt ti sigtelser.

Derudover er der rejst seks sigtelser for overtrædelse af færdselsloven og fem sigtelser for "mindre alvorlige forseelser", som politiet selv beskriver det i en pressemeddelelse.

Muligheden for at etablere visitationszoner har efterhånden mere end et årti på bagen. De første større zoner blev etableret i København tilbage i 2007 og omfattede hele bydele.

Dengang kritiserede advokater og eksperter, at zonerne var så geografisk store. De hævdede, at det ikke var intentionen med loven.

Visitationszoner giver sjældent noget større udbytte i form af beslaglæggelser af skydevåben. Det var således heller ikke tilfældet, da Fyns Politi i efteråret i to uger havde etableret en visitationszone i Vollsmose.

Dengang blev der rejst våbensigtelser for besiddelse af et baseballbat, en foldekniv og to peberspray.

Retsplejelovens almindelige regler for kropsvisitation er i Vollsmose og omegn gældende igen fra tirsdag klokken 14.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce