Annonce
Odense

Politiet fandt ingen skydevåben trods 148 kropsvisiteringer

Arkivfoto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
Et skyderi i Vollsmose udløste i december en visitationszone. Men ingen skydevåben er blevet fundet.

I fire uger har retsplejelovens almindelige regler om kropsvisitation været sat ud af kraft i det vestlige Odense omkring Vollsmose efter et skyderi i december. 148 gange har politiet kropsvisiteret personer i perioden, men ingen skydevåben er blevet fundet.

Det var ellers et skyderi, som 17. december fik politidirektør Arne Gram til at etablere en såkaldt visitationszone i området.

- Det er en meget alvorlig situation, når der skydes på åben gade, hvor uskyldige borgere færdes, lød det dengang fra Arne Gram.

Med hjemmel i politiloven bestemte Arne Gram derfor at etablere en visitationszone. Det betød, at politiet i fire uger har kunnet visitere folk uden at have en konkret mistanke mod dem. Det skal der ellers normalt være.

Men skydevåben er der altså ikke dukket op. Faktisk fandt Fyns Politi kun et enkelt våben, en peberspray, hvor en person er sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Derudover fandt politiet en kniv i en bil, men den kunne ikke knyttes op på en bestemt person, så der blev ikke rejst sigtelse i den sammenhæng, oplyser Fyns Politi til Ritzau.

Ud over de to våben har politiet også beslaglagt mindre mængder af hash og joints. Det har affødt ti sigtelser.

Derudover er der rejst seks sigtelser for overtrædelse af færdselsloven og fem sigtelser for "mindre alvorlige forseelser", som politiet selv beskriver det i en pressemeddelelse.

Muligheden for at etablere visitationszoner har efterhånden mere end et årti på bagen. De første større zoner blev etableret i København tilbage i 2007 og omfattede hele bydele.

Dengang kritiserede advokater og eksperter, at zonerne var så geografisk store. De hævdede, at det ikke var intentionen med loven.

Visitationszoner giver sjældent noget større udbytte i form af beslaglæggelser af skydevåben. Det var således heller ikke tilfældet, da Fyns Politi i efteråret i to uger havde etableret en visitationszone i Vollsmose.

Dengang blev der rejst våbensigtelser for besiddelse af et baseballbat, en foldekniv og to peberspray.

Retsplejelovens almindelige regler for kropsvisitation er i Vollsmose og omegn gældende igen fra tirsdag klokken 14.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce