Annonce
Indland

Farlig bagmand fra rekordrøveri efterlyst: Stjal 62 millioner - fire af dem blev fundet i Odense

Københavns Vestegns Politi/Ritzau Scanpix
49-årige Tayeb Si M'Rabet, der er udvist for bestandigt for røveri til 62 millioner, er angiveligt i Danmark.

I 2012 stadfæstede Østre Landsret en dom på ti års fængsel og udvisning for bestandigt til Tayeb Si M'Rabet. Han blev dømt som bagmanden bag et af danmarkshistoriens største røverier, der gav et udbytte på 62 millioner kroner.

Men nu er Tayeb, der er fransk statsborger, angiveligt i Danmark igen, oplyser Københavns Vestegns Politi, der efterlyser ham med navn og billede.

- Da han tidligere har begået meget alvorlig personfarlig kriminalitet, er det vigtigt, at han anholdes hurtigst muligt, skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Hvis man ser ham, skal man ikke selv tage kontakt til ham, men i stedet ringe til politiet på 112, lyder det videre.

Røveriet mod Dansk Værdihåndtering, DVH, i Glostrup skete i de tidlige morgentimer den 10. august 2008.

Med en gummiged bragede røverne gennem væggen til DVH. Da støvet havde lagt sig, gik seks maskerede og tungt bevæbnede røvere roligt gennem hullet med medbragte sportstasker.

De fyldte 62 millioner kroner i taskerne og nærmest slentrede tilbage gennem hullet, hvor de lagde udbyttet bag i en Audi stationcar.

Røverne havde ikke travlt. Medgerningsmænd havde på samme tid stillet ti skraldebiler på tværs af indfaldsvejene til DVH og stukket syv af dem i brand. Desuden spredte røverne partisansøm ud over vejene i området.

Det betød, at kun få betjente nåede frem, mens røveriet stadig stod på. Men da politiet kan se, at røverne har automatvåben, tør de ikke risikere en skudveksling, og det lykkes røverne at slippe væk.

Kun fire millioner kroner fra kuppet er efterfølgende blevet fundet. De lå begravet i baghaven hos Tayebs kæreste i Odense.

I 2010 blev Tayeb, der tidligere var dømt for flere røverier, ved Retten i Glostrup idømt ti års fængsel og udvisning for bestandigt, for at være bagmanden bag røveriet. Dommen blev knap to år senere stadfæstet af Østre Landsret.

Sammen med et røveri mod Loomis, der også er en pengehåndteringsvirksomhed, er røveriet mod Dansk Værdihåndtering danmarkshistoriens største røveri.

Ved begge røverier slap gerningsmændene væk med omkring 62 millioner kroner.

Loomis-røveriet, der i øvrigt fandt sted mindre end et halvt år før røveriet mod DVH, er ikke opklaret.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi på politiets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce