Annonce
Fyn

Politiet efterlyser ejere af Børge Mogensen-stole

Stolene er med og uden armlæn og har karakteristisk patina. Foto: Fyns Polti
Fyns Politi fremlyser Børge Mogensen-stole til en værdi af op mod 100.000 kr.

Har du fået stjålet spisebordsstole? Fyns Politi beslaglagde i januar måned seks sjældne spisebordstole på en adresse i København. Stolene er designet af Børge Morgensen og hedder "Den spanske spisebordsstol". De koster fra ny mellem 14.000-20.000 kr. pr. styk. Af de seks stole er de fire uden armlæn og de to med armlæn.

Efterforsker Jakob Bjerg fra Fyns Politis indbrudsgruppe fortæller, at stolene har en meget karakteristisk patina:

- De rigtige ejere må kunne genkende deres stole ret let. Man kan se, at de er brugte, og de har tydelige og let genkendelige mærker på læderet.

Annonce
Spansk spisebordsstol model 3238 tegnet af Børge Mogensen. Dem fremlyses der to af. Foto: Fyns Politi

Stor sag

Fyns Politi har søgt efter ejerne i politiets egne systemer, uden held. Ifølge Jakob Bjerg kan det skyldes, at indbruddet, hvor stolene er stjålet, ikke er opdaget endnu. Det kan måske være sket i et sommerhus, eller det kan være fordi, at den person, der har anmeldt indbruddet (eks. en nabo), ikke har kendt til navnet på stolene. Stolene blev beslaglagt i forbindelse med efterforskningen af en større sag om indbrud og hæleri, som Fyns Politi har optrævlet de sidste måneder, og hvor flere personer er sigtede. Stolene kan være fra alle steder i landet, også fra Fyn. Stolene kan også stamme fra forskellige indbrud, så der kan være flere ejere. Hvis man er de rette ejere af stolene, kan man kontakte Fyns Politi på 114.

Spansk spisebordsstol model 3237 tegnet af Børge Mogensen. Dem er der fire af. Foto: Fyns Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce