Annonce
Udland

Politiet droppede overvågning af Kouachi-brødre i sommer

Blot seks måneder inden terrorangrebet mod Charlie Hebdo indstillede fransk politi sin overvågning af brødre.

Bare et halvt år før terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo stoppede fransk politi sin overvågning af Kouachi-brødrene, der stod bag angrebet 7. januar, skriver New York Times.

Franske efterretningstjenester overvågede således brødrene helt frem til sommeren 2014. Her havde politiet fulgt de to brødre i tre år, efter at mindst én af brødrene var rejst til Yemen for at træne med al-Qaeda i 2011.

Tre år med overvågning gav imidlertid ikke resultater, og en kommission afgjorde derfor, at overvågningen ikke længere var frugtbar, oplyser Louis Caprioli, som var vicechef i Frankrigs antiterror-enhed fra 1998 til 2004, til New York Times.

Overvågningen blev droppet samtidig med, at fransk politi begyndte at rette sin interesse mod de hundredvis af unge islamister, der rejser i hellig krig i Syrien.

- Systemet har været overbelastet, siger ekspert i terrorisme Jean-Charles Brisard, der tidligere har været rådgiver for de franske antiterror-myndigheder.

Flere internationale medier har tidligere rapporteret, at den ene af brødrene, Cherif Kouachi, blev overvåget af de franske efterretningstjenester, efter at han i 2008 fik en fængselsdom for at have hjulpet unge muslimer med at rejse til Irak.

I 2010 fandt fransk politi ifølge New York Times under en ransagning af Chérif Kouachis hjem dokumenter på hans computer, som kunne tyde på, at han var i færd med planlægge et terrorangreb.

Et af dokumenterne havde titlen "Operation opofrelse". Det beskrev et attentat med visse ligheder med terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo, hvor 12 mennesker blev dræbt.

Begge Kouachi-brødrene er de seneste dage blev begravet i al stilhed.

Der er endnu ingen oplysninger om begravelsen af den tredje kendte gerningsmand, Amédy Coulibaly, som dræbte en kvindelig politibetjent og fire gidsler i et jødisk supermarked, inden han selv blev dræbt af politiet den 9. januar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

390 gram skunk fundet under forsæde

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce