Annonce
Indland

Politiet blev advaret om teleskandale allerede i 2010

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ledelsen i Rigspolitiet blev i 2010 advaret om alvorlige problemer i den afdeling, der håndterer teledata.

Ni år før skandalen om fejl i politiets brug af teledata begyndte at rulle, advarede en medarbejder den øverste ledelse i Rigspolitiet om alvorlige problemer i den enhed, der håndterede teledata.

Det fortæller den nu tidligere medarbejder til Information.

Oplysningen understøttes af notater fra dagbøger og en mailkorrespondance, som Information har set.

- Jeg kunne allerede dengang levende forestille mig, at det her kunne bringe nogle uskyldige mennesker i fængsel, siger den tidligere medarbejder i Rigspolitiet Jørn Holm-Pedersen til avisen.

De nye oplysninger kommer, efter at Rigsadvokaten tidligere på måneden besluttede at udvide undersøgelsen af afsluttede straffesager, hvor teledata har indgået, til at gå tilbage til 2010.

Tidligere har den kun omfattet sager fra 2012 og frem.

Jørn Holm-Pedersen kontaktede i 2010 sin leder i Nationalt Efterforskningsstøttecenter (NEC) for at gøre opmærksom på en række problemer ved politiets teledata.

- Jeg bad dig forleden dag om at "gøre et eller andet" for at få Telecenterets håndtering af teledata på sporet igen. Jeg er bange for, at det er for sent, skrev Jørn Holm-Pedersen i en mail.

Telecenteret er den enhed i Rigspolitiet, der på begæring fra efterforskere i de enkelte politikredse indhenter teledata fra teleselskaberne.

Det er i Telecenteret, at de store problemer med databehandling, der er omdrejningspunktet i den aktuelle sag, har fundet sted.

Ud over tekniske problemer advarede Holm-Pedersen om, at medarbejderne i afdelingen ikke havde den nødvendige viden om brug af teledata.

Hans leder lovede at afholde et møde, men da intet var sket efter et par måneder, sagde Jørn Holm-Pedersen op. Han videresendte derefter sin advarsel til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Heller ikke Rigspolitichefen vendte tilbage.

I en skriftlig kommentar til Information oplyser Jens Henrik Højbjerg, at han videresendte Jørn Holm-Pedersens mail til den daværende leder af Politiområdet, som Telecenteret hører under.

Adspurgt om Rigspolitiet foretog sig noget konkret baseret på Jørn Holm-Pedersens advarsel, svarer politiets presseafdeling:

- Der er tale om forhold, der ligger ni år tilbage i tiden, men Rigspolitiet har løbende forsøgt at optimere arbejdet i Telecenteret. Udfordringerne i den forbindelse er beskrevet i redegørelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce