Annonce
Indland

Politiet afleverede forbud mod PET-bog til Ekstra Bladet

Chefredaktør og journalist på Ekstra Bladet vidner i Østre Landsret i sag mod Politikens chefredaktør.

Det var Ekstra Bladets chefredaktør, som to betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi spurgte efter, da de en tidlig morgen i oktober 2016 ville aflevere et retligt forbud mod at offentliggøre en bog om PET.

Det kommer frem under vidneafhøringer tirsdag i Østre Landsret.

Her er Politikens chefredaktør og JP/Politikens Hus under anklage for at have trodset forbuddet. Politiken trykte hele bogen - "Syv år for PET - som et særtillæg i søndagsudgaven 9. oktober.

I en privat straffesag kræver PET, at chefredaktør Christian Jensen straffes med fængsel, og at mediekoncernen idømmes en bøde.

Chefredaktøren vil frifindes. Han forsvarer sig med, at han troede, at kendelsen om forbud afsagt af en dommer i Københavns Byret ikke omfattede ham og hans avis.

Dommerens kendelse om forbud var rettet mod JP/Politikens Hus. Efter et natligt retsmøde på bare 20 minutter var afgørelsen klar 8. oktober klokken 02.10.

Derefter skulle forbuddet forkyndes. Men Københavns Politi meldte pas. Man havde ikke ressourcer.

Derfor ringede PET's bagvagt til Midt- og Vestsjællands Politi. Her sagde man ja til opgaven. To betjente kørte til København og hentede papirerne i byretten. De fortsatte mod Rådhuspladsen, hvor de først henvendte sig til portvagten i bladhuset, men uden held.

Det gik bedre, da journalist Christina Ehrenskjöld lidt før klokken seks kom kørende på sin ladcykel. Hun skulle møde på arbejde på Ekstra Bladet.

- To betjente passer mig op. De spørger, om jeg er ansat på Ekstra Bladet. De siger, jeg skal tage imod noget, forklarer hun som vidne i landsretten. I første omgang sagde hun nej.

- Så spørger de mig, om jeg ved, hvor Poul Madsen bor. Men jeg vil ikke udlevere hans privatadresse, siger journalisten.

Det endte dog med, at hun overgav sig og modtog forkyndelsen om forbud. Et par timer senere fik Ekstra Bladets chefredaktør besked.

- Min oplevelse er, at forbuddet er rettet imod mig, forklarer Poul Madsen de tre dommere i landsretten. Han adlød. På hjemmesiden fjernede han to artikler som følge af dommerens forbud.

De to vidner er indkaldt af Politikens advokat. Og deres forklaringer flugter da også umiddelbart med udsagnet fra Politikens chefredaktør om, at han mente, at forbuddet var rettet mod Ekstra Bladet.

Straffesagen blev i første omgang behandlet af Københavns Byret. Det blev til en bøde på 100.000 kroner til JP/Politikens Hus og en bøde på 50.000 kroner til chefredaktør Christian Jensen i januar sidste år.

I landsretten ønsker PET en langt hårdere sanktion. Derimod beder Jensen og bladhuset som nævnt om frifindelse. Næste retsmøde er torsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce