Annonce
Fyn

Politiet: Ældre kvinde forsøgte at slå sin mand ihjel på OUH
Det var på en række sygehuse, at en dengang 64-årig kvinde i 2018 flere gange forsøgte at tage livet af sin mand. Først på Sønderborg Sygehus, siden her på OUH og endelig på Rigshospitalet. Arkivfoto: Michael Bager
Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod en 65-årig kvinde fra Sydals. Hun er anklaget for flere gange på en række sygehuse at have forsøgt at slå sin mand ihjel.
Holger Jepsen hoj@jv.dk

Det er et ægtepar, der har været gift i mange år og boet sammen på det sydlige Als. En 65-årig kvinde og hendes mand på 74 år. Tirsdag 26. november mødes de i Retten i Sønderborg, hvor kvinden er tiltalt for drabsforsøg på sin mand. Kvinden har siddet varetægtsfængslet i arresten i Esbjerg i snart et år, siden hun i december 2018 blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet for drabsforsøg. Hun har i hele forløbet nægtet sig skyldig.

Nu er der rejst tiltalte mod kvinden, der vil få mindst fire års fængsel, hvis hun kendes skyldig. For sagen ved Retten i Sønderborg skal køres som en nævningesag, og her er minimumstraffen fire års ubetinget fængsel.

Ifølge anklageskriftet har den ældre kvinde under gentagne besøg hos manden, der var indlagt på en række sygehuse, flere gange givet ham det muskelafslappende medicin baclofen uden lægelig ordination. Det skete først i perioden 29. juli 2018 til 26. september 2018 på Sønderborg Sygehus, siden fra 26. september til 22. oktober 2018 på Odense Universitets Hospital (OUH) og endelig i perioden 22. oktober til 7. december 2018 på Rigshospitalet i København. Baclofen anvendes ved kroniske spastiske tilstande med spændte, stive muskler som følge af sygdom i centralnervesystemet - for eksempel bruges det mod sygdomme med muskelspasticitet, der stammer fra for eksempel rygmarvsskader eller multipel sclerose.

Annonce

To uger før anholdelse

Ifølge anklageskriftet har den 65-årige hustru forsøgt at dræbe sin mand med medicinen. Flere gange blev hendes mand dybt bevidstløs med minimal hjerneaktivitet - ligesom han var i livsfare. Han kom dog i behandling, og han overlevede. Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvor hustruen har medicinen fra - men det er tidligere kommet frem under grundlovsforhør, at medicinen skulle være hendes egen.

Hustruen blev først anholdt 22. december 2018 - altså cirka to uger efter 7. december, hvor anklagemyndigheden mener, hun begik det sidste drabsforsøg på Rigshospitalet.

Anklageskriftet er udformet således, at hvis det ikke lykkedes at få dømt den 65-årige kvinde for drabsforsøg, vil anklageren have hende dømt for særlig rå, grov vold med karakter af mishandling med så alvorlige skader til følge, at der foreligger en særdeles skærpende omstændighed. Endelig - hvis det heller ikke kan bevises - vil anklageren forsøge hustruen dømt for grov vold med alvorlige skader til følge.

Annonce
Fyn
Andre læser

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.
Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor
Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];