Annonce
Danmark

Kusine til mishandlingsoffer: Uhyggeligt at se hende så forslået og undervægtig

Hun er stadig meget skræmt og mærket efter sin oplevelse, fortæller kusinen.

En større retssag afdækker for tiden, hvordan en 28-årig mand med venners hjælp har kunnet terrorisere sin fire år yngre kæreste med indespærring, mishandling, ydmygelser og voldtægter gennem næsten halvandet år

Podcasten Danmark bringer i dag et interview med kusinen til offeret. De har været tætte sammen gennem opvæksten, og kusinen forstår ikke, at det kunne komme så vidt, selv om det unge mishandlingsoffer har haft sine vanskeligheder at slås med gennem livet.

I dagens podcast tager vi dig med bag om historien om den 24-årige kvinde, der menes at have været indespærret i halvandet år, og sammen med offerets kusine gør vi dig klogere på, hvorfor kvinden ikke stak af fra sit fangeskab.

Annonce

<p class="Fakta.rub">Retssagen</p>

Fire mænd i alderen 23-28 år og en kvinde på 19 år er ved Retten i Viborg tiltalt i et anklageskrift på 17 punkter med overtrædelse af otte straffelovsparagraffer.

En 28-årig er den hovedtiltalte. Han er, delvist sammen med de andre, blandt andet tiltalt for at have udsat sin fire år yngre kæreste for langvarig friheds­berøvelse, voldtægt og andre seksuelle overgreb, mishandling, rå og farlig vold, dødstrusler og ulovlig tvang, ligesom hovedmanden anklages for at have stjålet, hvad hun måtte have af indkomst.

Fire af anklagepunkterne - af samme karakter - vedrører en kvinde, den hovedtiltalte tid- ligere har været kæreste med.

På grund af vurderet farlighed kræver anklagemyndigheden den 28-årige mand idømt en tidsubestemt forvaringsdom. Ud fra mental­erklæringer kræves to af de andre tiltalte at skulle have en foranstaltningsdom, det vil ofte sige anbring­else til psykiatrisk behandling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce