Annonce
Danmark

Lyt med: Sport i Danmark - To år som fuldtids-atlet kan kulminere med en OL-medalje

BMX-køreren Simone Tetsche Christensen bliver med stor sandsynlighed en af de danske deltagere ved OL i Tokyo. I næsten to år har hun udelukkende fokuseret på sin sport, og det er bestemt ikke urealistisk, at arbejdet kulminerer med en OL-medalje.

Den 26-årige BMX-kører Simone Tetsche Christensen har i en længere årrække været i den absolutte verdenselite i sin sport.

Hun har vundet guld ved European Games, har masser af medaljer fra EM og VM og har kontinuerligt været med i toppen af World Cuppen.

Hun var også med ved OL i Rio i 2016, hvor hun dog styrtede i semifinalen.

Siden dengang er der dog sket meget. Hun har blandt andet i to år boet i udlandet for udelukkende at leve af at køre BMX. Det øgede fokus har fået hende til at køre stærkere end nogensinde, men konkurrencen er benhård i verdenstoppen.

Hun ligger dog lunt i svinget i forhold til at komme med til OL i Tokyo til sommer, hvor drømmen er, at mange års hårdt arbejde skal kulminere med en medalje.

I denne podcast kan du høre om livet som professionel BMX-kører, om kampen om at komme til OL - og om drømmene for sommerens olympiade.

Vært er: Danni Kristensen

Lyt med ovenfor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce