Annonce
Sport

Pochettino er færdig som manager i Tottenham

Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Christian Eriksens Tottenham skal på jagt efter en ny manager, efter at Mauricio Pochettino er blevet fyret.

Premier League-klubben Tottenham har fået en skrækkelig start på sæsonen, og det koster nu manager Mauricio Pochettino jobbet.

På sin hjemmeside skriver Tottenham, at argentineren er blevet fyret efter fem år i klubben.

- Klubben kan i dag offentliggøre, at Mauricio Pochettino og hans trænerstab Jesus Perez, Miguel D'Agostino og Antoni Jimenez er blevet fritstillet.

Tottenham er på 14.-pladsen i Premier League efter 12 runder, hvor det kun er blevet til 14 point.

Bedre går det i Champions League, hvor klubben er på andenpladsen i sin gruppe efter Bayern München og har kurs mod ottendedelsfinalerne.

Mauricio Pochettino overtog styringen i Tottenham i 2014. Tidligere var han træner for Southampton og Espanyol.

Med Pochettino i spidsen nåede Tottenham i den forgangne sæson Champions League-finalen, som Liverpool vandt 2-0.

Men generelt har resultaterne været nedadgående, og det tager klubben nu konsekvensen af, fortæller Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy.

- Det har ikke været en nem beslutning for bestyrelsen, og den er ikke taget forhastet. Ærgerlige resultater i den hjemlige liga i slutningen af sidste sæson og begyndelsen af denne sæson har været utroligt skuffende, siger bestyrelsesformanden i en udtalelse.

Pochettino vil altid have en plads i Tottenhams historie, understreger Daniel Levy.

- Jeg har den største respekt for den måde, han håndterede tiden væk fra hjemmebanen, mens vi byggede et nyt stadion, og for den lune og positivitet han bragte med sig.

- Jeg takker ham og hans trænerstab for alt, de har opnået. De vil altid være velkommen her, siger Daniel Levy.

Christian Eriksen har i flere sæsoner været en af Tottenhams store profiler, men i denne sæson har Pochettino flere gange sat danskeren på bænken.

Senest sad Eriksen på bænken, da Tottenham spillede 1-1 hjemme mod Sheffield United den 9. november.

/ritzau/

Annonce
Tottenhams nyhed om Mauricio Pochettinos fyring
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce