Annonce
Danmark

Pludselig eksploderede et møde i den socialdemokratiske folketingsgruppe

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce

Sjældent har der været så meget ro i Socialdemokratiet, som der er lige nu. Men de har ikke glemt, hvordan man slås i det gamle arbejderparti. Det så man et glimt af i denne uge, hvor et møde i folketingsgruppen udviklede sig vildt dramatisk og kulminerede med, at et medlem udvandrede fra mødet. Bagved ligger en stigende følelse af være blevet parkeret på et sidespor.

De fleste medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe var nok mentalt tjekket ud på sommerferie, da de tirsdag i sidste uge mødte op til gruppemøde. Men skulle nogle have siddet og drømt om svalende hvidvin i træernes skygge og livgivende dukkerter i Vesterhavets bølger, blev de brutalt revet tilbage til virkeligheden allerede få minutter inde i mødet.

Det andet punkt på dagsordenen var nemlig en rokade af ordførerskaber. De fleste havde regnet det som en ren orienteringssag, men i stedet eksploderede debatten og kulminerede med, at et af partiets folketingsmedlemmer udvandrede fra mødet. Tilbage sad store dele af gruppen noget nær chokerede.

Vi vender tilbage til, hvad der præcist skete, og hvad der blev sagt, men først lidt baggrund om hvad der lå bag.

Det, der udløste sidste uges store drama i folketingsgruppen, var som sagt en ordførerrokade. Det er ellers kun et år siden, at ordførerskaberne i Socialdemokratiet blev fordelt, men alligevel har partiets ledelse haft et ønske om at blande kortene igen.

Helt konkret har det handlet om posten som kulturordfører. Den fik det fynske folketingsmedlem Jan Johansen efter valget, men det var altså en fejl, må man forstå på Socialdemokratiets ledelse. I hvert fald skulle han væk.

Det var da også noget overraskende, da Jan Johansen i 2019 blev udnævnt til posten. Han har aldrig beskæftiget sig med kulturpolitik, og selv udtalt til Information, at han udbrød ”hvor fanden kom den lige fra?!”, da partiets ledelse ringede og tilbød ham ordførerskabet.

Men han sagde ja, og siden har han været en kontroversiel figur i kulturmiljøet. Ikke mindst da han udtalte, at der for ham var lige så meget kultur i en håndboldhal som i teatret. Kultureliten så rødt, men Jan Johansen præsterede også med udtalelsen at gøre sig uvenner med dele af det socialdemokratiske bagland.

Der har altid været en del af det gamle arbejderparti, der har gået voldsomt meget op i kulturen, og de mødes på kryds og tværs i formelle og uformelle netværk. Disse mennesker satte en hviskekampagne i gang, og målet var klart, de ville have skiftet partiets ordfører ud.

Det var dog ikke dette alene, der fik Socialdemokratiets ledelse til at fyre Jan Johansen fra posten. Det var nok snarere, at partiets minister på området er så ringe kørende. Joy Mogensen har som kulturminister fået en elendig start, og mange i Socialdemokratiet ser hende lige nu som det svageste led på ministerholdet.

Hun har derfor brug for hjælp fra sin ordfører. En våbendrager, der morgen, middag og aften kan tage kuglerne for hende i pressen og på sociale medier, og den opgave mener mange i Socialdemokratiet, at Jan Johansen ikke har løftet. Han er for eksempel meget sigende ikke at finde på det christiansborgske intranet også kendt som Twitter.

Det korte af det lange var altså, at Jan Johansen af forskellige årsager måtte skiftes ud. Og sagt som gjort. Gruppeledelsen i Socialdemokratiet anført af gruppeformand Flemming Møller Mortensen strikkede en kabale sammen, hvor den unge Kasper Sand Kjær skulle være ny kulturordfører, og Jan Johansen måtte i stedet tage sig til takke med posten som ordfører for social dumping. En klar degradering.

Og det fører os tilbage til begivenhederne tirsdag. Gruppemødet var nået til punkt nummer to på dagsordenen, og gruppeformanden var i gang med at præsentere førnævnte detaljer i rokaden. Men så skete der noget.

Det mangeårige folketingsmedlem fra Nordjylland Bjarne Laustsen bad om ordet. Og da han åbnede munden, stod det klart, at det ikke var for at rose ledelsen. Han forklarede i umiskendelige vendinger, at han ikke var tilfreds, og at han gerne ville frasige sig sit ordførerskab på forsvarsområdet.

Som også Ekstra Bladet har kunnet berette, kulminerede talen, da S-veteranen tog sine ting og forlod lokalet med en afskedsreplik, der fik de sommerhungrende socialdemokrater til at tabe kæben.

Ifølge flere kilder faldt ordene nogenlunde sådan:

”Tusind tak for denne gang, vi har haft nogle gode timer sammen”.

Tilbage sad de måbende folketingsmedlemmer og var i tvivl om, hvorvidt Bjarne Laustsen netop havde meldt sig ud af partiet. Det kunne han dog senere meddele ikke var tilfældet, han havde ”alene” afsagt sig sin post som forsvarsordfører.

Præcis hvad der lå bag Laustsen vrede er der forskellige udlægninger af. Nogle mener, det skyldes, at  samarbejdet mellem ham og forsvarsminister Trine Bramsen ikke har kørt i olie, og andre beretter om en mere generel utilfredshed over følelsen af ikke at blive inddraget i regeringens arbejde.


Følelsen af at blive efterladt på perronen er ikke blevet mindre af, at Mette Frederiksens ledelsesstil er ganske topstyret. Det er en del af det, der har skabt hendes succes, men deri ligger også kimen til fremtidige konflikter gemt.

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark


Men lige meget hvad, der ligger bag, er der sjældent  ikke noget, der er så skidt, at det ikke at godt for noget andet. Pludselig var forsvarsordførerskabet ledigt, og det valgte gruppeledelsen at give til Jan Johansen. Og på den måde gik Jan Johansen helt uventet fra at blive degraderet til at blive forfremmet.

Men frustreret var han øjensynligt stadig over forløbet. Ifølge flere kilder skulle den tidligere Lindø-arbejder således have taget ordet på gruppemødet og udtalt noget i retningen af:

”Der var åbenbart ikke plads til en arbejder i kulturen, nu må vi se, om der er plads til en arbejder i arbejderpartiet”.

Og hvad er alt dette så udtryk for? Sikkert mange ting, men først og fremmest, at der sidder en række mennesker i den socialdemokratiske folketingsgruppe og føler sig forbigået.
Mange af dem har været folkevalgte i ganske mange år, men har på trods af det måtte se væsentlig yngre og mindre erfarne kollegaer overhale dem indenom og indtage ministerkontorerne.

Følelsen af at blive efterladt på perronen er ikke blevet mindre af, at Mette Frederiksens ledelsesstil er ganske topstyret. Det er en del af det, der har skabt hendes succes, men deri ligger også kimen til fremtidige konflikter gemt.

Statsministeren er således langt mere end hendes forgængere involveret i prioriteringerne på de enkelte ministerområder. Det levner mindre plads til ministrene, men det har også tilsvarende konsekvens for ordførerne i næste geled.

De er valgt med et ønske om indflydelse, men flere fortæller, at de har tiltagende svært ved at se, hvad deres rolle er andet end at bakke op om regeringen.

Det var et glimt af frustrationerne affødt af dette, der kom til udtryk tirsdag i sidste uge.

Fundings udvalgte citater fra ugen der gik

- Det kursskifte, Venstre har taget over mod De Radikale, vil jeg gerne advare dig kraftigt imod.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl fiskede i rørte vande, da han i en stor avisannonce i B.T. harcelerede mod de seneste måneders parløb mellem Jakob Ellemann-Jensen (V) og Morten Østergaard (RV).

- Jeg synes generelt, at det er en dårlig idé. Specifikt på dette tidspunkt er det en vanvittig dårlig idé.

Jakob Ellemann-Jensen (V) afviser purre at være med til at lægge stemmer til en aftale, der giver visse danskere ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end andre. Dermed ser det ud til, at alt afhænger af, at regeringen kan lande en aftale med Dansk Folkeparti.

- Ja, men det er der så ikke.

Sådan svarede Pia Kjærsgaard, da hun i programmet Lippert på TV 2 News blev spurgt, om der burde være en klar kronprins i Dansk Folkeparti. Den tidligere formand gjorde og endnu engang klart, at partiets problemer er Kristian Thulesen Dahls ansvar.

- Vi er det store dyr på savannen, og interesserne hos de andre dyr på savannen er ikke i alle henseender forenelige. Det er jo også en kamp om de gode græstotter på den her savanne, som ikke alle kan nå hen til. Og så kunne det være, at vi skulle få fat i noget af det græs, der er ovre på den anden side af bækken, i stedet for at fokusere på det på vores side.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen var ude i det store lyriske billede, da han overfor Berlingske skulle forklare, hvad han mener om, at de andre blå partier er gået på jagt efter Venstres stemmer.

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark. Foto: Michael Nørgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Windell er bekymret for corona-krisen forud for budgetforhandlinger: - Vi skal ikke give en masse løfter

Sydfyn For abonnenter

Nyt signalsystem: Transportminister afviser at prioritere Svendborgbanen

Annonce