Gladere borgere og pårørende, lavere sygefravær, bedre ry i lokalsamfundet, bedre muligheder for at rekruttere nye medarbejdere. De positive effekter af en målrettet indsats for at forbedre samarbejdet med pårørende på plejehjemmet Dragsbækcentret i Thisted har i den grad båret frugt.
For nogle år siden skete det alt for ofte, at vrede og frustrerede pårørende endte på plejehjemsleder Lotte Kjærgaard Blochs kontor med en klagesag. Hun var ny plejehjemsleder, og det blev hurtigt tydeligt for hende, at samarbejdet med de pårørende på plejecentret i mange tilfælde var kørt af sporet.
- Vi holdt ufatteligt mange møder med pårørende, hvis forventninger vi overhovedet ikke havde indfriet. Deres ønsker var ganske enkelt ikke afstemt med, hvad der var muligt i plejen. Det blev en ond spiral, hvor de ansatte ikke følte, at de slog til og måske også følte sig jagtet, fordi pårørende ofte kom på tyndt bemandede tidspunkter.
- Det blev let selvforstærkende, for medarbejderne forsøgte at undgå de besværlige pårørende, der til gengæld blev mere og mere frustrerede over ikke at kunne finde nogle medarbejdere at tale med. Det var demotiverende, det var opslidende, og det var ikke konstruktivt, husker Lotte Kjærgaard Bloch.
Lotte Kjærgaard Bloch, leder af Dragsbækcentret i ThistedDet blev let selvforstærkende, for medarbejderne forsøgte at undgå de besværlige pårørende, der til gengæld blev mere og mere frustrerede over ikke at kunne finde nogle medarbejdere at tale med. Det var demotiverende, det var opslidende, og det var ikke konstruktivt
Pårørende er også mennesker
Der var brug for at styrke de ansatte i mødet med de pårørende - også de kritiske og dem, der er i krise, mente plejehjemslederen, der derfor søgte og fik hjælp af Sundhedsstyrelsens Rejsehold, hvis eksperter hen over nogle måneder arbejdede indgående med medarbejderne.
- Personalet lærte helt per automatik at foretage et perspektivskifte. Simpelthen at sætte sig i de pårørendes sko i stedet for at dømme dem. Det handlede om at se de pårørende som mennesker og tage sig tid til dem. Spørge til dem og deres følelser. Man skal huske, at de kommer med meget forskelligt i bagagen. Nogle har haft negative forhistorier, som vi skal tage bestik af, forklarer Lotte Kjærgaard Bloch og tilføjer:
- Det har vist sig, at arbejdet med de pårørende giver så meget værdi. Gevinsten for medarbejderne er pårørende, der er anerkendende og overbærende.
En ny virkelighed
Lotte Kjærgaard Bloch mener at kunne spore en ændring i, hvordan man er pårørende i dag, og sammenligner det lidt med de krav forældre stiller til skoler og børnehaver.
- Man stiller større krav og er ikke autoritetstro som for 30 år siden. Man er mere oplyst og opsøgende, og det er et projekt at skulle have sine forældre på plejehjem. Man skal rundt og se på flere steder, snakke med lederen og finde det helt rigtige match. Det er nok lidt ligesom i daginstitutioner, hvor forældrene googler, hvis de er i tvivl om noget i stedet for at spørge de professionelle. Den situation er vi bare nødt til at forholde os til, for det bliver ikke anderledes. Derfor er det så vigtigt at afstemme forventninger - ellers går det galt.
Rettidig omhu
Hvordan får et travlt personale så tid til at sætte sig ned og tale med beboernes børn og ægtefæller? Det spørgsmål blev Lotte Kjærgaard Bloch mange gange mødt med fra plejehjemspersonalet.
- Mit svar er, at vi har ikke tid til at lade være. Den tid, vi bruger konstruktivt på forkanten, er sparet på bagkanten. Med rettidig omhu sparer man tid i den anden ende. Medarbejderne løber virkelig stærkt, så hvis vi skal passe på dem og sikre, at de overlever i det her og ikke render skrigende væk fra faget, er vi for mig at se nødt til at lave en målrettet indsats, der også tager hånd om de pårørende. Det sikrer medarbejdernes arbejdsmiljø.
Helt konkret er sygefraværet på Dragsbækcentret faldet markant og er nu nede på 2,6 procent, hvilket er meget lavt i Lotte Kjærgaard Blochs branche.
- Jeg kan jo ikke sige, om det alene skyldes samarbejdet med de pårørende, men jeg kan konstatere, at sygefraværet er gået markant ned, bemærker plejehjemslederen, der indtil nu ikke har haft svært ved at rekruttere det nødvendige faglærte personale.
Et godt ry hjælper
Plejehjemslederen er imidlertid helt klar over, at det kan blive en udfordring i fremtiden, når antallet af ældre borgere stiger, og der bliver stor mangel på uddannet sundhedspersonale.
Også her forsøger Lotte Kjærgaard Bloch at være på forkant.
Værdighedsrejseholdet
Det nationale rejsehold er organiseret under Videnscenter for værdig ældrepleje, som hører under Sundhedsstyrelsen.
Rejseholdet er oprettet i 2018 samtidig med videnscentret.
Rejseholdet kommer rundt i alle kommuner i landet og hjælper både kommunale og private leverandører af pleje med at udvikle kompetencer hos ansatte i ældreplejen. Rejseholdet laver både kortere og længere forløb skræddersyet til at opkvalificere medarbejderne.
Dragsbækcentrets indsats forløb over cirka et halvt år, hvor rejseholdet holdt to temadage og syv refleksionsmøder med medarbejdere og ledere samt forskellige aktiviteter med lederne tre gange.
- Jeg lægger vægt på, at vi afprøver ledige i ressource-forløb og vi har sosu- og sygeplejeelever her, som vi giver nogle gode uddannelsesforløb, så de bliver interesserede i at vende tilbage. Vi inviterer også meget gerne folkeskole-og gymnasieelever indenfor.
- Men det handler også rigtig meget om ry, når man taler om rekruttering. Hele den omstilling vi har været igennem med rejseholdet og indsatsen med samarbejdet med de pårørende har givet ekstremt meget positiv opmærksomhed. Havde jeg i 2018 vidst, hvad det forløb ville føre med sig af alle mulige positive sidegevinster, var jeg blevet overrasket. Det har har bare gjort noget godt for stedet.
