Annonce
Assens

Plejeforældre kan ikke tåle flere besparelser: - Det rammer jo de børn, vi arbejder med

Et flertal i Assens Byråd har besluttet, at der skal spares på vederlaget til plejefamilier. Men det vil gå ud over børnene, frygter plejeforældrene. Arkivfoto: Kim Rune
Assens kommune skal spare 1.398.000 kr på vederlag til plejefamilier hvert år de næste tre år. “Vi kan ikke tåle flere besparelser”, lyder det fra plejemor Dorte Mortensen. Hun føler sig overhørt i debatten og har fået nok af de seneste års besparelser på området.

- Vi kan ikke tåle flere besparelser.

Sådan siger Dorte Mortensen, efter V, S, SF, K og R i november vedtog det budget, der gælder i perioden 2020 til 2023. For som følge af det, skal der spares knap 1,4 millioner på Assens Kommunes plejefamilier.

- Vi har i flere år været besparet gennem inklusion, skolelukninger, mindre PPR, mangel på hjælpeforanstaltninger, lukning af familiehuse og lukninger af opholdssteder mm. Der er ikke ret mange, der tænker over det, men det rammer jo de børn, vi arbejder med, lyder det fra Dorte Mortensen, der er plejemor for tre børn.

Annonce

Plejefamilier

Der er i alt 94 plejefamilier i Assens kommune.

Assens kommune har vedtaget besparelser på 39.949.000 kr. - heraf 1.398.000 kr. på nedsættelse af vederlag for plejefamilier. Besparelserne medfører en ændring i måden, man honorerer plejefamilierne på.

Den nuværende model er en klassisk honoreringsmodel, hvor man bliver betalt ud fra hvor plejekrævende et plejebarn vurderes at være. Desto mere plejekrævende et plejebarn er, jo højere er antallet af vederlag. Antallet af vederlag falder derfor typisk over tid, men forhandles årligt.

Der bevilliges mellem ét og syv vederlag til hver plejefamilie. Ét vederlag svarer i 2019 til 4.200kr. I 2020 vil det være 4423kr.

Den nye udbetalingsmodel er gennemsnitsmodellen; hvor det vurderes, hvor plejekrævende det pågældende barn er. Herudfra tildeles et gennemsnitligt honorar. Vederlaget ændres derfor kun i yderst sjældne tilfælde over tid.

Plejeforældrene i oprør sammen

Dorthe Mortensen står i spidsen for en Facebook-gruppe med 87 andre plejeforældre Assens Kommune.

De har sammen formuleret deres bekymringer i forhold til de kommende besparelser.

- De plejefamilier, der bliver presset økonomisk, kan komme ud i at måtte stoppe arbejdsforholdet - det betyder, at barnet skal anbringes et andet sted, siger Dorte Mortensen.

Og netop udsigten til en usikker fremtid for børnene, fik plejefamilierne i Assens Kommune til at møde talstærkt op til informationsmøde på Kompasset i november. Her præsenterede kommunen den nye honoreringsmodel, som den har til hensigt at indføre på Kommunernes Landsforenings anbefaling. Den nye honoreringsmodel er i høring hos plejefamilierne i januar.

Svært at rekruttere nye familier

Plejefamiliernes Landsforening er, ligesom Dorthe Mortensen, bekymret for besparelserne.

- Den største konsekvens er, at det bliver sværere at rekruttere nye plejefamilier til kommunen, vurderer formanden for fagforeningen Plejefamiliernes Landsforening, Thomas Vorre.

Formanden mener, at konsekvenserne ved besparelserne kommer an på, hvordan kommunen har tænkt sig at fordele pengene.

- Det kan godt være, at de har besluttet sig for, at nye plejefamilier ikke skal have lige så meget i løn. Så er konsekvensen, at de får svært ved at finde nye plejefamilier.

- Hvis de på den anden side tænker at spare på eksisterende plejefamilier, er der nogen, som går så voldsomt ned i løn, at man ikke kan sammenligne det med en almindelig faggruppe. siger Thomas Vorre.

Anerkendelse frem for besparelser

Utilfredsheden med besparelserne er så stor blandt plejefamilierne, at der nu er arrangeret endnu et møde med de ansvarlige politikere.

Her kommer Dorte Mortensen også til at deltage.

- Vi håber med mødet til januar at kunne informere politikerne om, at de er ved at ødelægge et meget fagligt og kompetent område på en måde, så de kommer til at mangle plejefamilier fremadrettet. Samtidig vil vi gerne fortælle om vores arbejde og indsats, så vi kan få anerkendelse i stedet for besparelser, siger plejemoren.

Mødet finder sted i januar, og alle er velkomne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce